< Isaia 59 >
1 Atĩrĩrĩ, ti-itherũ guoko kwa Jehova ti kuonju atĩ gũtingĩhota kũhonokania, o na kana gũtũ gwake gũkagĩa njiika atĩ gũtingĩhota kũigua.
Se, Herrens Haand er ikke forkortet, at han ikke kunde frelse; og hans Øre er ikke tunghørende, at han ikke kunde høre.
2 No rĩrĩ, mawaganu manyu nĩmo mamũtigithanĩtie na Ngai wanyu; namo mehia manyu nĩmo matũmĩte amũhithe ũthiũ wake, akarega kũmũigua.
Men eders Misgerninger gøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud; og eders Synder gøre, at han skjuler Ansigtet for eder, saa at han ikke hører.
3 Nĩgũkorwo moko manyu nĩmathaahĩte nĩ ũiti wa thakame, nacio ciara cianyu ikaiyũra wĩhia. Tũnua twanyu nĩtwarĩtie ndeto cia maheeni, na nĩmĩ cianyu ikangʼungʼuaga o ndeto cia waganu.
Thi eders Hænder ere besmittede med Blod og eders Fingre med Misgerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.
4 Gũtirĩ mũndũ wendaga ciira wa kĩhooto, o na kana ageciirĩrĩra na njĩra ya ma. Mehokaga ngarari cia tũhũ na makaaria ndeto cia maheeni; magĩaga nda cia mathĩĩna na magaciara waganu.
Der er ingen, som paakalder i Retfærdighed, og ingen, som gaar i Rette med Redelighed; man forlader sig paa Tomhed og taler Løgn, undfanger Uret og føder Udaad.
5 Mahaana ta makomeire matumbĩ ma nduĩra, na makaamba mĩtego ya rũrenda rwa mbũmbũĩ. Mũndũ o wothe ũrĩa ũngĩrĩa matumbĩ macio no gũkua akuaga, na o itumbĩ rĩahehenjwo rĩtũrĩkaga nduĩra.
De udruge Basiliskæg og væve Spindelvæv; hvo, som æder af deres Æg, maa dø, og trykkes et i Stykker, udfarer der en Øgle.
6 Rũrenda rũu rwao nĩ rwa tũhũ rũtingĩtumwo nguo; matiingĩhumbĩra na kĩrĩa mathondekaga naruo. Mawĩra mao nĩ mawĩra ma waganu, na moko mao maiyũrĩte ciĩko cia haaro.
Deres Væv skal ikke blive til Klæder, og man kan ikke skjule sig med deres Arbejde, deres Arbejder ere uretfærdige Arbejder, og der er Voldsgerning i deres Hænder.
7 Magũrũ mao mahanyũkaga makehie; mahiũhaga magaite thakame ya mũndũ ũtehĩtie. Meciiria mao no meciiria ma ũũru; na kũrĩa guothe mathiiaga matigaga gũkirĩte ihooru na mwanangĩko.
Deres Fødder løbe efter det onde og haste efter at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker; der er Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres Veje.
8 Njĩra ya thayũ matimĩũĩ; na mĩthiĩre yao ti ya gũtuanĩra ciira na kĩhooto. Metemeire njĩra njogomu; gũtirĩ mũndũ ũcigeragĩra akagĩa na thayũ.
Fredens Vej kende de ikke, og der er ingen Ret i deres Spor; deres Stier gøre de krogede for sig selv, hver den, som betræder dem, ved ikke af Fred.
9 Nĩ ũndũ ũcio ciira wa kĩhooto ũrĩ kũraya na ithuĩ, naguo ũthingu ndũtũkinyagĩra. Tũcaragia ũtheri, no tuonaga o nduma; tũgacaria ũkengu, no tũkagerera kũrĩa kũrĩ na mairia matumanu.
Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdigheden naar ikke til os; vi forvente Lys, og se, der er Mørke; vi vente idel Solskin, og se, vi vandre i Mulm.
10 Tũhambataga rũthingo ta mũtumumu, na tũgeetherera njĩra ta andũ matarĩ maitho. Tũhĩngagwo mũthenya barigici o ta rĩrĩa kũrĩ mairia; tũrĩ gatagatĩ ka andũ arĩa marĩ hinya, tũhaanaga ta andũ akuũ.
Vi famle som de blinde efter en Væg, ja, vi famle som de, der ikke have Øjne; vi støde os om Middagen som i Tusmørket, vi ere paa de øde Steder som de døde.
11 Ithuothe tũraramaga o ta nduba; tũcakayaga na kĩeha ta ndutura. Tũcaragia ũhoro wa gũtuĩrwo ciira na kĩhooto, na tũtingĩwona o na atĩa; tũgacaria ũhoro wa ũhonokanio, no ũgatũraihĩrĩria mũno.
Vi brumme alle sammen som Bjørne og kurre som Duer; vi bie efter Ret, og den kommer ikke, efter Frelse, og den er langt borte fra os.
12 Nĩgũkorwo mahĩtia maitũ nĩ maingĩ maitho-inĩ maku, namo mehia maitũ makoimbũra ũrĩa tũtariĩ. Hĩndĩ ciothe mahĩtia maitũ makoragwo hamwe na ithuĩ, namo mehia maitũ nĩtũmooĩ mothe:
Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder vidne imod os; thi vore Overtrædelser følge os, og vi kende vore Misgerninger:
13 namo nĩ ũremi na gũkaana Jehova, na kũhutatĩra Ngai witũ, na kwaragia ndeto cia kũhinyanĩrĩria, na kũregana na watho, na kwaria ndeto cia maheeni iria ngoro ciitũ ithugundĩte.
At vi have gjort Overtrædelser og fornægtet Herren, og at vi have vendt os bort fra vor Gud, at vor Tale gik ud paa Undertrykkelse og Frafald, at vi have undfanget og udtalt falske Ord af vort Hjerte.
14 Nĩ ũndũ ũcio nĩtwagĩte ciira wa kĩhooto, naguo ũthingu ũgatũraihĩrĩria; naguo ũhoro wa ma ũkagũa njĩra-inĩ, naguo ũrũngĩrĩru ũkaagĩrwo mweke.
Retten er vegen tilbage, og Retfærdigheden staar langt borte, thi Sandheden støder an paa Gaden, og Retten finder ingen Indgang.
15 Ũhoro wa ma ndũrĩ handũ ũngĩoneka, nake mũndũ ũrĩa wĩthemaga ũũru agatuĩka mũndũ wa kũguĩmwo. Nake Jehova akĩona ũndũ ũcio, ũkĩaga kũmũkenia, tondũ gũtiatuanagĩrwo ciira na kĩhooto.
Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det onde, bliver et Rov. Og Herren saa det, og det var ondt for hans Øjne, at der ingen Ret var.
16 Ningĩ akĩona atĩ gũtiarĩ mũndũ o na ũmwe wagĩrĩire, na akĩgega tondũ gũtiarĩ na mũteithũrani; nĩ ũndũ ũcio guoko gwake mwene nĩkuo kwamũhonokirie, naguo ũthingu wake mwene ũkĩmũtiirĩrĩra.
Og han saa, at der ingen var, og han undrede sig saare, at der var ingen Midler; men hans egen Arm hjalp ham, og hans Retfærdighed stod ham bi.
17 Agĩcooka akĩĩhumba ũthingu taarĩ gako gake ga kũmũgitĩra gĩthũri, na agĩĩkĩra ngũbia ya kĩgera ya ũhonokio mũtwe; naguo ũhoro wa kũrĩhanĩria akĩwĩĩhumba taarĩ nguo, na akĩĩhotora kĩyo taarĩ nguo ndaaya.
Og han iførte sig Retfærdighed som sit Panser, og Frelsens Hjelm var paa hans Hoved; og som Klædning tog han Hævnens Klæder paa og iførte sig Nidkærhed som en Kappe.
18 O ta ũrĩa ciĩko ciao itariĩ, ũguo noguo akaarĩhana, arĩhe thũ ciake na mangʼũrĩ, nao andũ arĩa marĩ muku nake amacookererie ũũru wao; andũ arĩa matũũraga icigĩrĩra-inĩ-rĩ, erĩhĩrie na kũmagera ngero o ũrĩa kwagĩrĩire.
Efter Fortjeneste, „ja derefter skal han betale sine Modstandere med Vrede, sine Fjender med Vederlag; ja, dem paa Øerne skal han betale efter Fortjeneste.
19 Nĩ ũndũ ũcio-rĩ, andũ nĩmagetigĩra rĩĩtwa rĩa Jehova kuuma ithũĩro, na nĩmagatĩĩa riiri wake kuuma irathĩro rĩa riũa. Nĩgũkorwo agooka ta rũũĩ ruunĩte, rũgatherera na ihenya, rũtindĩkĩtwo nĩ mĩhũmũ ya Jehova.
Og de fra Vesten skulle frygte Herrens Navn, og de fra Solens Opgang hans Herlighed; naar Fjenden kommer som en Flod, skal Herrens Aand oprette Banner imod ham.
20 “Mũkũũri nĩagooka Zayuni, na akinye kũrĩ andũ a Jakubu arĩa maherete mehia mao,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
Og der skal komme en Genløser for Zion og for dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.
21 Ningĩ Jehova ekuuga atĩrĩ, “Ha ũhoro wakwa-rĩ, gĩkĩ nĩkĩo kĩrĩkanĩro kĩrĩa ndarĩkanĩire nao, atĩ Roho wakwa, ũrĩa ũrĩ igũrũ rĩaku, na ciugo ciakwa iria njĩkĩrĩte kanua gaku, itirĩ hĩndĩ ikehera kuuma kanua gaku, kana ciehere kuuma tũnua twa ciana ciaku, o na kana ciehere kuuma tũnua twa njiaro ciao, kuuma rĩu nginya tene na tene,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
Og jeg — dette er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skulle ikke vige fra dia Mund, eller fra dine Børns Mund, eller fra dine Børnebørns Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig Tid.