< Isaia 25 >
1 Wee Jehova-rĩ, Wee nĩwe Ngai wakwa; nĩngũgũtũũgĩria na ngooce rĩĩtwa rĩaku, nĩgũkorwo nĩwĩkĩte maũndũ ma magegania, na maũndũ marĩa maabangĩtwo kuuma o tene, ũkamahingia na wĩhokeku waku mũkinyanĩru.
HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Raad fra fordum var tro og sande.
2 Nĩũtũmĩte itũũra rĩrĩa inene rĩtuĩke hĩba ya mahiga, itũũra rĩu rĩirigĩre na hinya ũgatũma rĩanangwo, itũũra inene rĩrĩa rĩarĩ kĩĩhitho kĩa andũ a kũngĩ, ti itũũra rĩngĩ, na rĩtigaakwo rĩngĩ.
Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges.
3 Nĩ ũndũ ũcio andũ arĩa marĩ hinya nĩmagagũtĩĩa, namo matũũra manene ma ndũrĩrĩ iria itarĩ tha magwĩtigĩre.
Derfor ærer dig et mægtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers Stad.
4 Wee ũkoretwo ũrĩ rĩũrĩro rĩa athĩĩni, na rĩũrĩro rĩa abatari hĩndĩ ya mĩnyamaro yao, handũ ha kũũrĩra hĩndĩ ya kĩhuhũkanio, o na ta kĩĩruru gĩa kwĩyũa riũa. Nĩgũkorwo mĩhũmũ ya arĩa matarĩ tha ĩhaana kĩhuhũkanio kĩrĩa kĩgũthaga rũthingo na nditi,
Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly mod Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmænds Aande,
5 ningĩ ĩhaana ta ũrugarĩ wa werũ-inĩ. Wee nĩwe ũkiragia ngũĩ ya andũ a kũngĩ o ta ũrĩa ũrugarĩ ũnyiihagio nĩ kĩĩruru gĩa itu, na nĩ ũndũ ũcio rwĩmbo rwa acio matarĩ tha nĩrũtigĩte kũinwo.
som Hede i det tørre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede ved Skyens Skygge saa dæmpes Voldsmænds Sang.
6 Kĩrĩma-inĩ gĩkĩ nĩkuo Jehova Mwene-Hinya-Wothe akaarugithĩria andũ othe iruga rĩa irio iria njega mũno, na iruga rĩa ndibei ĩrĩa njega mũno: iruga rĩa nyama iria njega mũno, o na ndibei ĩrĩa njega mũno makĩria.
Hærskarers HERRE gør paa dette Bjerg et Gæstebud for alle Folkeslag med fede Retter og stærk Vin, med fede, marvfulde Retter og stærk og klaret Vin.
7 Kĩrĩma-inĩ gĩkĩ nĩkĩo akaanangĩra taama ũrĩa wohanĩtie andũ othe, na cuka ũrĩa ũhumbĩrĩte ndũrĩrĩ ciothe;
Og han borttager paa dette Bjerg Sløret, som tilslører alle Folkeslag, og Dækket, der dækker alle Folk.
8 gĩkuũ nĩkũniinwo gĩkaaniinwo nginya tene. Ningĩ Mwathani Jehova nĩakagiria maithori, kuuma mothiũ mothe, na rũmena rũrĩa andũ ake mamenetwo na ruo arũniine, rũthire thĩ yothe. Jehova nĩwe warĩtie ũhoro ũcio.
Han opsluger Døden for stedse. Og den Herre HERREN aftørrer Taaren af hver en Kind og gør Ende paa sit Folks Skam paa hele Jorden, saa sandt HERREN har talet.
9 Mũthenya ũcio nĩmakoiga atĩrĩ, “Ti-itherũ ũyũ nĩwe Ngai witũ; nĩwe twehokire, nake agĩtũhonokia, ũyũ nĩwe Jehova, nĩwe twehokire; nĩtũkene na tũcanjamũke nĩ ũndũ wa ũhonokio wake.”
Paa hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede paa, og som frelste os; her er HERREN, som vi biede paa. Lad os juble og glæde os over hans Frelse;
10 Nĩgũkorwo guoko kwa Jehova gũgaikaraga kĩrĩma-inĩ gĩkĩ; no Moabi gũkaarangĩrĩrio rungu rwake, o ta ũrĩa nyeki nyũmũ ĩrangagĩrĩrio thumu-inĩ.
thi HERRENS Haand hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det staar, som Straa i Møddingpølen;
11 Magaatambũrũkĩria moko mao kuo, o ta ũrĩa mũthambĩri atambũrũkagia moko agĩĩthambĩra. Ngai nĩwe ũkaaharũrũkia mwĩtĩĩo wao, o na marĩ na wara wa wĩra ũrĩa marutaga na moko mao.
det breder sine Hænder ud deri, som Svømmeren gør for at svømme, og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb.
12 Nĩakamomora thingo cianyu iria ndaihu ciakĩtwo na hinya, acigũithie thĩ; agaacimomora igwe thĩ, o rũkũngũ-inĩ.
Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Værn; han jævner dem med Jorden, saa de ligger i Støvet.