< Esiteri 6 >
1 Na rĩrĩ, ũtukũ ũcio mũthamaki akĩũrwo nĩ toro; nĩ ũndũ ũcio agĩathana areherwo ibuku rĩrĩa rĩandĩkĩtwo maũndũ ma matukũ ma tene, maandĩko marĩa ma wathani wake, rĩrehwo athomerwo.
Samme Nat veg Søvnen fra Kongen. Da bød han, at man skulde hente Krøniken, i hvilken mindeværdige Tildragelser var optegnet, og man læste op for Kongen af den.
2 Hakĩoneka handĩkĩtwo thĩinĩ warĩo atĩ Moridekai nĩwe woimbũrĩte Bigithana na Tereshu, anene eerĩ a mũthamaki arĩa marangagĩra kĩhingo, o acio maacirĩire kũũraga Mũthamaki Ahasuerusu.
Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at Bigtana og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dørvogterne, havde søgt Lejlighed til at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
3 Mũthamaki akĩũria atĩrĩ, “Nĩ ũndũ ũrĩkũ Moridekai aatĩĩirwo naguo na nĩ ũnene ũrĩkũ aaheirwo nĩ ũndũ wa ũndũ ũcio?” Ndungata ciake ikĩmũcookeria atĩrĩ, “Hatirĩ ũndũ o na ũmwe eekirwo.”
Kongen spurgte da: »Hvilken Ære og Udmærkelse er der vist Mordokaj til Gengæld?« Kongens Folk, som gik ham til Haande, svarede: »Der er ingen Ære vist ham.«
4 Mũthamaki akĩũria atĩrĩ, “Nũũ ũrĩ hau nja?” Hamani aakorirwo no hĩndĩ aatoonya nja ya nyũmba ya mũthamaki nĩguo aarie na mũthamaki ũhoro wa gũcuuria Moridekai mũtĩ-igũrũ ũrĩa aathondekithĩtie nĩ ũndũ wake.
Saa spurgte Kongen: Hvem er ude i Gaarden? Haman var netop kommet ind i den ydre Gaard til Kongens Palads for at bede Kongen om, at Mordokaj maatte blive hængt i den Galge, han havde rejst til ham.
5 Ndungata ciake ikĩmũcookeria atĩrĩ, “Nĩ Hamani ũrũgamĩte nja.” Mũthamaki agĩathana atĩrĩ, “Mwĩrei atoonye.”
Kongens Folk svarede ham: »Det er Haman, der staar ude i Gaarden.« Da sagde Kongen: »Lad ham komme ind!«
6 Rĩrĩa Hamani aaingĩrire, mũthamaki akĩmũũria atĩrĩ, “Nĩ ũndũ ũrĩkũ ũngĩĩkwo mũndũ ũrĩa mũthamaki angĩenda gũtĩĩithia?” Hĩndĩ ĩyo Hamani akĩĩyũria na ngoro atĩrĩ, “Nũũ ũngĩ mũthamaki angĩenda gũtĩĩithia tiga niĩ?”
Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: »Hvad gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre?« Haman tænkte ved sig selv: »Hvem andre end mig skulde Kongen ønske at hædre?«
7 Nĩ ũndũ ũcio agĩcookeria mũthamaki atĩrĩ, “Mũndũ ũrĩa mũthamaki angĩenda gũtĩĩithia-rĩ,
Derfor svarede Haman Kongen: »Hvis Kongen ønsker at hædre en Mand,
8 nĩ wega wathane atĩ nguo ĩrĩa ndaaya ya ũthamaki ĩrĩa wee mũthamaki wanekĩra ĩrehwo, ningĩ mbarathi ĩrĩa yanakuua mũthamaki ĩrĩa ĩĩkĩrĩtwo tanji ya ũthamaki mũtwe ĩrehwo.
skal man lade hente en kongelig Klædning, som Kongen selv har baaret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og paa hvis Hoved der er sat en kongelig Krone,
9 Ningĩ wĩtĩkĩre nguo ĩyo ndaaya, na mbarathi ĩyo, ciĩhokerwo mũndũ ũmwe mũtĩĩku mũno wa anene a mũthamaki. Wĩtĩkĩre ahumbe mũndũ ũrĩa mũthamaki angĩenda gũtĩĩithia nguo ĩyo, na amũtongorie athiĩ akuuĩtwo nĩ mbarathi ĩyo kũu njĩra-inĩ cia itũũra rĩu inene, nake mũndũ ũcio athiĩ akĩanagĩrĩra arĩ mbere yake atĩrĩ, ‘Ũũ nĩguo gwĩkagwo mũndũ ũrĩa mũthamaki angĩenda gũtĩĩithia.’”
og man skal overgive Klædningen og Hesten til en af Kongens ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen ønsker at hædre, Klædningen paa og føre ham paa Hesten over Byens Torv og raabe foran ham: Saaledes gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!«
10 Mũthamaki agĩatha Hamani, akĩmwĩra atĩrĩ, “Thiĩ narua, woe nguo ĩyo na mbarathi ĩyo, na wĩke Moridekai ũcio Mũyahudi o ũguo woiga, o ũcio ũikaraga hau kĩhingo-inĩ kĩa mũciĩ wa mũthamaki. Ndũgatigĩrĩre ũndũ o na ũmwe wa maũndũ macio mothe wagaathĩrĩria mekwo.”
Da sagde Kongen til Haman: »Skynd dig at hente Klædningen og Hesten, som du sagde, og gør saaledes ved Jøden Mordokaj, som sidder i den kongelige Port! Undlad intet af, hvad du sagde!«
11 Nĩ ũndũ ũcio Hamani akĩoya nguo ĩyo na mbarathi ĩyo. Akĩhumba Moridekai nguo, na akĩmũtongoria ahaicĩte mbarathi njĩra-inĩ cia itũũra rĩu inene, akĩanagĩrĩra mbere yake atĩrĩ, “Ũũ nĩguo gwĩkagwo mũndũ ũrĩa mũthamaki angĩenda gũtĩĩithia!”
Saa hentede Haman Klædningen og Hesten, gav Mordokaj Klædningen paa og førte ham paa Hesten over Byens Torv og raabte foran ham: »Saaledes gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!«
12 Thuutha ũcio-rĩ, Moridekai agĩcooka kĩhingo-inĩ kĩa mũciĩ wa mũthamaki. No Hamani akĩguthũka gwake mũciĩ aiyũrĩtwo nĩ kĩeha,
Derefter gik Mordokaj tilbage til Kongens Port. Men Haman skyndte sig hjem, nedslaaet og med tilhyllet Hoved.
13 akĩĩra Zereshu mũtumia wake na arata ake othe maũndũ marĩa mothe maamũkorete. Andũ arĩa maamũtaaraga, o na Zereshu mũtumia wake, makĩmwĩra atĩrĩ, “Angĩkorwo Moridekai ũcio wambĩrĩria gũgũtooria nĩ wa kĩhumo kĩa Ayahudi-rĩ, ndũngĩmwĩtiiria, na ti-itherũ nĩũgũthira!”
Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt, hvad der var hændet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første Gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, saa kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!
14 Ihinda o ro rĩu maaragia nake, ndungata iria ciarĩ hakũre cia mũthamaki igĩkinya, na igĩtwara Hamani na ihenya iruga-inĩ rĩrĩa Esiteri aamarugithĩirie.
Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofmænd for hurtigt at hente Haman til det Gæstebud, Ester havde gjort rede.