2 Samũeli 22
1 Daudi nĩainĩire Jehova na ciugo cia rwĩmbo rũrũ rĩrĩa Jehova aamũhonokirie kuuma guoko-inĩ gwa thũ ciake ciothe na kuuma guoko-inĩ gwa Saũlũ.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 Akiuga atĩrĩ:
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Ngai wakwa nĩwe rwaro rwakwa rwa ihiga, na nĩwe rĩũrĩro rĩakwa,
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Ngayagĩra Jehova, ũrĩa wagĩrĩire kũgoocagwo,
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 “Ndiihũ cia gĩkuũ nĩciathiũrũrũkĩirie;
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 Mĩnyamaro-inĩ yakwa ndakaĩire Jehova;
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 “Thĩ ĩkĩinaina na ĩgĩthingitha;
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Ndogo ĩkiuma maniũrũ-inĩ make ĩkĩambata na igũrũ;
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Aahingũrire igũrũ agĩikũrũka thĩ;
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Ombũkire akuuĩtwo nĩ ikerubi;
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 Ehumbĩrire na nduma,
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Kuuma ũkengi ũrĩa warĩ harĩ we,
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Jehova akĩruruma arĩ kũu igũrũ;
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Aikirie mĩguĩ, akĩharagania thũ,
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Hĩndĩ ĩyo mĩkuru ya iria ĩkĩonekana,
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 “Agĩtambũrũkia guoko gwake kuuma o kũu igũrũ akĩnyiita;
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Andeithũrire thũ yakwa ĩrĩ hinya,
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Maanjĩhotoreire mũthenya ũrĩa ndaarĩ na mũtino,
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Andutire na nja akĩndwara handũ haariĩ,
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 “Jehova anjĩkĩire maũndũ kũringana na ũthingu wakwa,
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Nĩgũkorwo nĩnũmĩtie njĩra cia Jehova;
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Mawatho make mothe marĩ mbere yakwa;
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Ngoretwo itarĩ na ũcuuke ndĩ mbere yake,
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Jehova andĩhĩte kũringana na ũthingu wakwa,
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 “Ũrĩ mwĩhokeku harĩ arĩa makwĩhokete,
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 kũrĩ ũrĩa wĩtheragia wĩonanagia ũrĩ mũtheru,
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Wee ũhonokagia andũ arĩa enyiihia,
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Wee Jehova, nĩwe tawa wakwa,
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Ndĩ na ũteithio waku no hote gũtharĩkĩra mbũtũ ya ita;
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 “Mũrungu-rĩ, njĩra ciake nĩnginyanĩru;
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Nĩ ũndũ-rĩ, nũũ Mũrungu tiga Jehova?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Nĩ Mũrungu ũũhotoraga hinya na ũhoti,
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Atũmaga magũrũ makwa matengʼere o ta ma thwariga;
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 We nĩwe wonagia moko makwa mũrũĩre wa mbaara;
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Ũũheaga ngo yaku ya ũhootani;
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Ũnjaramagĩria njĩra ya kũrĩa thiiagĩra,
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 “Ndaingatithirie thũ ciakwa na ngĩcihehenja;
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Ndacihehenjire biũ, ikĩremwo nĩ gũũkĩra,
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Wee ũũheaga hinya wa kũrũa mbaara,
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Watũmire thũ ciakwa ihũndũke ciũre,
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Maakaire mateithio, no hatiarĩ na wa kũmahonokia,
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Ndaamahũũrire makĩhaana ta rũkũngũ rũhinyu rwa thĩ;
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 “Nĩũũhonoketie ngaaga gũtharĩkĩrwo nĩ andũ akwa;
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 andũ a kũngĩ mokaga kũrĩ niĩ menyiihĩtie;
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Othe makuuaga ngoro;
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 “Jehova atũũraga muoyo! O we Rwaro rwakwa rwa Ihiga arogoocwo!
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 We nĩwe Mũrungu ũrĩa ũndĩhagĩria,
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 nĩwe ũũhonokagia kuuma kũrĩ thũ ciakwa.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Nĩ ũndũ ũcio, Wee Jehova, nĩndĩkũgoocaga ndĩ gatagatĩ ka ndũrĩrĩ,
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Aheaga mũthamaki wake ũhootani mũnene;
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
