2 Samũeli 22
1 Daudi nĩainĩire Jehova na ciugo cia rwĩmbo rũrũ rĩrĩa Jehova aamũhonokirie kuuma guoko-inĩ gwa thũ ciake ciothe na kuuma guoko-inĩ gwa Saũlũ.
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 Akiuga atĩrĩ:
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 Ngai wakwa nĩwe rwaro rwakwa rwa ihiga, na nĩwe rĩũrĩro rĩakwa,
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 Ngayagĩra Jehova, ũrĩa wagĩrĩire kũgoocagwo,
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 “Ndiihũ cia gĩkuũ nĩciathiũrũrũkĩirie;
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol h7585)
7 Mĩnyamaro-inĩ yakwa ndakaĩire Jehova;
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 “Thĩ ĩkĩinaina na ĩgĩthingitha;
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 Ndogo ĩkiuma maniũrũ-inĩ make ĩkĩambata na igũrũ;
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 Aahingũrire igũrũ agĩikũrũka thĩ;
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Ombũkire akuuĩtwo nĩ ikerubi;
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 Ehumbĩrire na nduma,
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 Kuuma ũkengi ũrĩa warĩ harĩ we,
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Jehova akĩruruma arĩ kũu igũrũ;
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 Aikirie mĩguĩ, akĩharagania thũ,
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 Hĩndĩ ĩyo mĩkuru ya iria ĩkĩonekana,
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 “Agĩtambũrũkia guoko gwake kuuma o kũu igũrũ akĩnyiita;
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 Andeithũrire thũ yakwa ĩrĩ hinya,
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 Maanjĩhotoreire mũthenya ũrĩa ndaarĩ na mũtino,
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 Andutire na nja akĩndwara handũ haariĩ,
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 “Jehova anjĩkĩire maũndũ kũringana na ũthingu wakwa,
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Nĩgũkorwo nĩnũmĩtie njĩra cia Jehova;
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 Mawatho make mothe marĩ mbere yakwa;
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 Ngoretwo itarĩ na ũcuuke ndĩ mbere yake,
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 Jehova andĩhĩte kũringana na ũthingu wakwa,
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 “Ũrĩ mwĩhokeku harĩ arĩa makwĩhokete,
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 kũrĩ ũrĩa wĩtheragia wĩonanagia ũrĩ mũtheru,
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 Wee ũhonokagia andũ arĩa enyiihia,
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 Wee Jehova, nĩwe tawa wakwa,
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 Ndĩ na ũteithio waku no hote gũtharĩkĩra mbũtũ ya ita;
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 “Mũrungu-rĩ, njĩra ciake nĩnginyanĩru;
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 Nĩ ũndũ-rĩ, nũũ Mũrungu tiga Jehova?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Nĩ Mũrungu ũũhotoraga hinya na ũhoti,
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 Atũmaga magũrũ makwa matengʼere o ta ma thwariga;
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 We nĩwe wonagia moko makwa mũrũĩre wa mbaara;
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 Ũũheaga ngo yaku ya ũhootani;
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Ũnjaramagĩria njĩra ya kũrĩa thiiagĩra,
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 “Ndaingatithirie thũ ciakwa na ngĩcihehenja;
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Ndacihehenjire biũ, ikĩremwo nĩ gũũkĩra,
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 Wee ũũheaga hinya wa kũrũa mbaara,
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 Watũmire thũ ciakwa ihũndũke ciũre,
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 Maakaire mateithio, no hatiarĩ na wa kũmahonokia,
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Ndaamahũũrire makĩhaana ta rũkũngũ rũhinyu rwa thĩ;
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 “Nĩũũhonoketie ngaaga gũtharĩkĩrwo nĩ andũ akwa;
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 andũ a kũngĩ mokaga kũrĩ niĩ menyiihĩtie;
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 Othe makuuaga ngoro;
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 “Jehova atũũraga muoyo! O we Rwaro rwakwa rwa Ihiga arogoocwo!
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 We nĩwe Mũrungu ũrĩa ũndĩhagĩria,
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 nĩwe ũũhonokagia kuuma kũrĩ thũ ciakwa.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Nĩ ũndũ ũcio, Wee Jehova, nĩndĩkũgoocaga ndĩ gatagatĩ ka ndũrĩrĩ,
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 Aheaga mũthamaki wake ũhootani mũnene;
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
