Psalm 147

1 Hallelujah! Denn es ist gut Psalmen zu singen unserem Gott, denn es ist lieblich; ziemend ist Lob.

Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

2 Jehovah baut Jerusalem, Er faßt zusammen die Verstoßenen Israels.

Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

3 Er heilt, die gebrochenen Herzens sind, und verbindet ihre Schmerzen.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

4 Der Sterne Zahl berechnet Er, sie alle nennt Er mit Namen.

Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

5 Groß ist unser Herr und hat viel Kraft, und unermeßlich ist Seine Einsicht.

Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

6 Jehovah läßt feststehen die Elenden, Er erniedrigt die Ungerechten bis zur Erde.

Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

7 Singet Jehovah zu mit Bekennen, singet Psalmen unserem Gott zur Harfe!

Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

8 Die Himmel deckt Er mit dichten Wolken, Regen bereitet Er der Erde, läßt auf den Bergen Gras sprossen.

ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

9 Er gibt dem Vieh seine Nahrung den jungen Raben, die Ihn anrufen.

ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

10 Er hat nicht Lust an Rosses Macht, noch an des Mannes Beinen Wohlgefallen.

Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

11 Jehovah hat Wohlgefallen an denen, die Ihn fürchten, die auf Seine Barmherzigkeit warten.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

12 Preise Jehovah, o Jerusalem, lobe deinen Gott, o Zion.

O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

13 Weil Er die Riegel deiner Tore stark gemacht, gesegnet deine Söhne in deiner Mitte.

Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

14 Der deiner Grenze Frieden setzt, dich mit des Weizens Fett sättigt.

Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

15 Der auf die Erde sendet Seine Rede, so daß in Eile läuft dahin Sein Wort.

Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

16 Der Schnee wie Wolle gibt, wie Asche den Reif ausstreut.

Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

17 Der Sein Eis wie Brocken wirft. Vor Seinem Froste, wer kann stehen?

Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

18 Er sendet Sein Wort und schmelzt sie, läßt wehen Seinen Wind; es rieseln die Wasser.

Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

19 Jakob sagt Er an Sein Wort, Israel Seine Satzungen und Rechte.

Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

20 Nicht also tat Er irgendeiner Völkerschaft, und sie kennen die Rechte nicht. Hallelujah!

Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!