< Psalm 63 >
1 Ein Psalm Davids, als er in der Wüste Juda war. O Gott, du bist mein Gott; frühe suche ich dich; es dürstet meine Seele nach dir, mein Fleisch schmachtet nach dir in einem dürren, müden Land, wo kein Wasser ist!
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 Wie gern sähe ich deine Macht und Herrlichkeit so, wie ich dich im Heiligtum sah;
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 denn deine Gnade ist besser als Leben; meine Lippen sollen dich preisen.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 So will ich dich loben mein Leben lang, in deinem Namen meine Hände aufheben.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 Meine Seele wird satt wie von Fett und Mark, und mit jauchzenden Lippen lobt dich mein Mund,
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 wenn ich deiner gedenke auf meinem Lager, in den Nachtwachen über dich sinne;
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 denn du bist meine Hilfe geworden, und unter dem Schatten deiner Flügel juble ich.
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 Meine Seele hängt dir an, deine Rechte hält mich fest.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 Jene aber, die meine Seele zu verderben trachten, müssen hinabfahren in die untersten Örter der Erde!
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 Man wird sie dem Schwerte preisgeben, eine Beute der Schakale werden sie sein!
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 Der König aber soll sich freuen in Gott; wer bei ihm schwört, wird sich glücklich preisen; aber jedes Lügenmaul wird verstopft!
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.