Psalm 61

1 Dem Vorsänger. Mit Saitenspiel. Von David. Höre, o Gott, mein Schreien, merke auf mein Gebet!

(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

2 Vom Ende der Erde rufe ich zu dir in der Angst meines Herzens: Führe du mich auf den Felsen, der mir zu hoch ist!

Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

3 Denn du bist meine Zuflucht geworden, ein starker Turm vor dem Feind. (Pause)

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

4 Laß mich ewiglich wohnen in deinem Zelte, mich bergen im Schatten deiner Flügel!

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

5 Denn du, o Gott, hast auf meine Gelübde gehört, du hast mir das Erbteil derer gegeben, die deinen Namen fürchten.

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

6 Verleihe dem Könige langes Leben, daß seine Jahre Geschlechter überdauern;

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

7 möge er ewiglich vor Gottes Angesicht bleiben; gib, daß Gnade und Treue ihn behüten!

Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

8 Also will ich deinen Namen immerdar preisen, um meine Gelübde zu bezahlen Tag für Tag.

Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.