< Psalm 38 >

1 Ein Psalm Davids. Zum Gedächtnis. HERR, strafe mich nicht in deinem Zorn, züchtige mich nicht in deinem Grimm;
(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
2 denn deine Pfeile haben mich getroffen, und deine Hand liegt schwer auf mir.
Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
3 Es ist nichts Unversehrtes an meinem Fleisch vor deinem Zorn, kein Friede in meinen Gebeinen wegen meiner Sünde.
Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
4 Denn meine Schulden gehen über mein Haupt; wie eine schwere Last sind sie mir zu schwer geworden.
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
5 Meine Wunden stinken und eitern von meiner Torheit.
Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
6 Ich bin tief gebeugt und niedergedrückt; ich gehe traurig einher den ganzen Tag;
jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
7 denn meine Lenden sind ganz entzündet, und es ist nichts Gesundes an meinem Fleisch.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
8 Ich bin ganz kraftlos und zermalmt; ich heule vor Unruhe meines Herzens.
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
9 O Herr, mein ganzes Verlangen sei dir vorgelegt, und mein Seufzen sei dir nicht verborgen!
HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
10 Mein Herz pocht heftig, meine Kraft hat mich verlassen, und das Licht meiner Augen ist nicht bei mir.
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
11 Meine Lieben und Freunde treten beiseite wegen meiner Plage, und meine Nächsten stehen von ferne;
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
12 die aber, welche mir nach dem Leben trachten, legen mir Schlingen, und die mein Unglück suchen, besprechen meinen Untergang und ersinnen Lügen den ganzen Tag.
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
13 Ich aber bin wie ein Tauber und höre nichts, und wie ein Stummer, der seinen Mund nicht auftut.
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
14 Und ich bin wie einer, der nichts hört, und in dessen Mund kein Widerspruch ist.
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
15 Denn auf dich, HERR, hoffe ich; du wirst antworten, Herr, mein Gott!
Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
16 Denn wenn ich redete, wie würden sie sich über mich freuen! Wenn mein Fuß ins Wanken geriete, wie würden sie frohlocken über mich!
når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
17 Denn ich bin nahe daran zu fallen, und mein Schmerz ist immerdar vor mir.
Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
18 Denn ich bekenne meine Schuld und bin bekümmert wegen meiner Sünde.
thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
19 Aber die mich grundlos befeinden, sind mächtig, und derer, die mich unter falschem Vorwand hassen, sind viele.
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
20 Die mir Gutes mit Bösem vergelten, sind mir feind, weil ich dem Guten nachjage.
som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
21 Verlaß mich nicht, o HERR! Mein Gott, sei nicht fern von mir!
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
22 Eile mir zu helfen, o Herr, mein Heil!
il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

< Psalm 38 >