< Psalm 120 >
1 Ein Wallfahrtslied. Ich rief zum HERRN in meiner Not, und er erhörte mich.
Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
2 HERR, rette meine Seele von den Lügenmäulern, von den falschen Zungen!
Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
3 Was kann dir anhaben und was noch weiter tun die falsche Zunge?
Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
4 Sie ist wie scharfe Pfeile eines Starken aus glühendem Ginsterholz.
Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
5 Wehe mir, daß ich in der Fremde zu Mesech weilen, daß ich bei den Zelten Kedars wohnen muß!
Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
6 Lange genug hat meine Seele bei denen gewohnt, die den Frieden hassen!
Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
7 Ich bin für den Frieden; doch wenn ich rede, so sind sie für den Krieg.
Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.