< Psalm 108 >

1 Ein Psalmlied. Von David. O Gott, mein Herz ist bereit: ich will singen und spielen; wach auf, meine Seele!
En Sang, en Psalme af David.
2 Psalter und Harfe, wacht auf! Ich will die Morgenröte wecken.
Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
3 HERR, ich will dir danken unter den Völkern und dir singen unter den Nationen;
Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
4 denn groß bis über den Himmel ist deine Gnade, und bis an die Wolken reicht deine Treue.
Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
5 Erhebe dich über die Himmel, o Gott, und über die ganze Erde deine Herrlichkeit!
Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
6 Auf daß deine Geliebten errettet werden, laß siegen deine Rechte und erhöre uns!
Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
7 Gott hat gesprochen in seinem Heiligtum: «Ich will frohlocken! Ich will Sichem verteilen und das Tal Suchot ausmessen.
Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Gilead ist mein, Manasse ist mein, Ephraim ist meines Hauptes Wehr, Juda mein Herrscherstab;
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Moab ist mein Waschbecken, über Edom werfe ich meinen Schuh, über Philistäa jauchze ich!»
Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Wer führt mich in eine feste Stadt, wer geleitet mich bis nach Edom?
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Hast du, o Gott, uns nicht verstoßen und willst nicht ausziehen, o Gott, mit unserm Heer?
Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
12 Schaffe uns Hilfe in der Not, denn eitel ist Menschenhilfe!
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
13 Mit Gott wollen wir Taten tun; er wird unsre Feinde untertreten.
Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

< Psalm 108 >