Sprueche 30

1 Worte Agurs, des Sohnes Jakes, der Ausspruch, das Manneswort an Itiel, an Itiel und Ukal, nämlich:

Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.

2 Ich bin unvernünftiger als irgend ein Mann und habe keinen Menschenverstand.

Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.

3 Ich habe keine Weisheit gelernt, daß ich die Erkenntnis des Heiligen besäße.

Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.

4 Wer stieg zum Himmel empor und fuhr herab? Wer faßte den Wind in seine Fäuste? Wer band die Wasser in ein Kleid? Wer bestimmte alle Enden der Erde? Wie heißt er und wie heißt sein Sohn? Weißt du das?

Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.

5 Alle Reden Gottes sind geläutert; er ist ein Schild denen, die ihm vertrauen.

Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

6 Tue nichts zu seinen Worten hinzu, daß er dich nicht strafe und du als Lügner erfunden werdest!

Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.

7 Zweierlei erbitte ich mir von dir; das wollest du mir nicht versagen, ehe denn ich sterbe:

Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:

8 Falschheit und Lügenwort entferne von mir; Armut und Reichtum gib mir nicht, nähre mich mit dem mir beschiedenen Brot,

Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;

9 damit ich nicht aus Übersättigung dich verleugne und sage: «Wer ist der HERR?» daß ich aber auch nicht aus lauter Armut stehle und mich am Namen meines Gottes vergreife.

at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

10 Verleumde keinen Knecht bei seinem Herrn, damit er dir nicht fluche und du dich versündigest!

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.

11 Es gibt ein Geschlecht, das seinen Vater verflucht und seine Mutter nicht segnet;

Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;

12 ein Geschlecht, das rein ist in seinen eigenen Augen und doch von seinem Kot nicht gewaschen ist;

der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;

13 ein Geschlecht mit was für hohen Augen und erhabenen Augenwimpern!

der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;

14 ein Geschlecht, dessen Zähne Schwerter und dessen Gebisse Messer sind, um die Elenden aus dem Lande wegzufressen und die Armen aus der Mitte der Menschen.

der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.

15 Der Blutegel hat zwei Töchter: «Gib her, gib her!» Drei Dinge werden nimmer satt, vier sagen nie: «Es ist genug!»:

Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟

16 das Totenreich, der verschlossene Mutterleib, die Erde, die des Wassers nicht satt wird, und das Feuer, das nie spricht: «Es ist genug!» (Sheol h7585)

Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)

17 Ein Auge, das den Vater verspottet, und verachtet, der Mutter zu gehorchen, das müssen die Raben am Bache aushacken und die jungen Adler fressen!

Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.

18 Drei Dinge sind mir zu wunderbar, ja vier begreife ich nicht:

Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:

19 des Adlers Weg am Himmel, der Schlange Weg auf einem Felsen, des Schiffes Weg mitten im Meer und des Mannes Weg bei einem Mädchen.

Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.

20 Ebenso unbegreiflich ist mir der Weg einer Ehebrecherin; sie ißt und wischt ihr Maul und spricht: «Ich habe nichts Böses getan!»

Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.

21 Unter drei Dingen zittert ein Land und unter vieren ist es ihm unerträglich:

Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:

22 unter einem Knecht, wenn er zur Herrschaft kommt; unter einem Nichtswürdigen, wenn er genug zu essen kriegt;

Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;

23 unter einer Verhaßten, wenn sie zur Frau genommen wird; und unter einer Magd, wenn sie ihre Herrin beerbt.

under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.

24 Diese vier sind die Kleinsten im Lande und doch klüger denn die Weisen:

Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:

25 die Ameisen, kein starkes Volk, aber sie sammeln im Sommer ihre Speise;

Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;

26 die Klippdachsen, kein mächtiges Volk, aber sie legen in Felsspalten ihre Wohnung an;

Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;

27 die Heuschrecken haben keinen König und ziehen doch ganz geordnet aus;

Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;

28 die Eidechse kannst du mit den Händen fangen, und sie findet sich doch in den Palästen der Könige.

Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.

29 Diese drei haben einen schönen Gang, und vier schreiten stattlich einher:

Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:

30 Der Löwe, der stärkste unter den Tieren, kehrt vor niemand um;

Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;

31 das lendengegürtete [Roß], der Bock, und ein König, der mit seinem Heerbann zieht.

Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.

32 Bist du närrisch gewesen und stolz und hast Pläne gemacht, so lege die Hand auf den Mund!

Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!

33 Denn drückt man die Milch, so gibt es Butter, und drückt man die Nase, so gibt es Blut, und drückt man auf den Zorn, so gibt es Streit.

Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.