Job 34

1 Und Elihu hob wieder an und sprach:

Fremdeles svarede Elihu og sagde:

2 Höret, ihr Weisen, meine Worte, und ihr Verständigen, merket auf mich!

Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

3 Denn das Ohr prüft die Rede, wie der Gaumen die Speise schmeckt.

thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

4 Das Rechte wollen wir uns erwählen und untereinander ausmachen, was gut ist.

Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

5 Denn Hiob behauptet: «Ich bin gerecht, aber Gott hat mir mein Recht entzogen.

Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

6 Bei all meinem Recht werde ich zum Lügner gestempelt, tödlich verwundet bin ich vom Pfeil, ohne Schuld!»

Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

7 Wo ist ein Mann wie Hiob, der Lästerung trinkt wie Wasser,

Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

8 der so wie er in Gesellschaft der Übeltäter wandelt und mit gottlosen Leuten umgeht?

og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

9 Denn er hat gesagt: «Es nützt dem Menschen nichts, wenn er mit Gott Freundschaft pflegt!»

Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

10 Darum, ihr verständigen Männer, hört mir zu: Fern sei es von Gott, sich Gewalttätigkeiten zu erlauben, und von dem Allmächtigen, Unrecht zu tun;

Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

11 sondern er bezahlt dem Menschen, wie er es verdient, und läßt einem jeden widerfahren nach seinem Wandel.

Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

12 Ja wahrlich, Gott tut kein Unrecht, und der Allmächtige beugt das Recht nicht!

Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

13 Wessen Obhut ist die Erde unterstellt, und wer gibt acht auf die ganze Welt?

Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

14 Wenn er nur noch auf sich selbst achtete und seinen Geist und Odem wieder zu sich nähme,

Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

15 so würde alles Fleisch miteinander vergehen und der Mensch wieder zum Staube kehren.

Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

16 Hast du nun Verstand, so höre dies und merke auf die Stimme meiner Worte!

Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

17 Könnte auch einer, der das Recht haßt, herrschen, oder willst du den Gerechten, den Mächtigen, verdammen?

Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

18 Darf man zum König sagen: Du Nichtsnutz! und zu den Edlen: Ihr seid ungerecht?

Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

19 wieviel weniger zu dem, der die Person der Fürsten nicht ansieht und den Reichen nicht mehr achtet als den Armen; denn sie sind alle seiner Hände Werk.

Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

20 Plötzlich sterben sie, mitten in der Nacht; Völker wanken und gehen dahin, und er beseitigt Tyrannen ohne Menschenhand.

De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

21 Denn Gottes Augen sind auf die Wege eines jeden gerichtet, und er sieht jeden Schritt, den einer macht.

Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

22 Es gibt keine Finsternis und keinen Todesschatten, wo die Übeltäter sich verbergen könnten.

Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

23 Ja, er braucht den Menschen, der vor Gott zu Gerichte geht, nicht erst noch zu untersuchen.

Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

24 Er zerschmettert Gewaltige ohne Untersuchung und setzt andere an deren Statt.

Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

25 Weil er ihre Werke kennt, darum kehrt er sie um über Nacht, und sie werden zermalmt.

Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

26 Als Gottlose züchtigt er sie vor aller Augen darum,

han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

27 daß sie von ihm abgefallen sind und keinen seiner Wege beachtet haben,

Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

28 und weil des Armen Geschrei zu ihm gelangt ist und er das Schreien der Unterdrückten erhört hat.

for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

29 Wenn er Frieden gibt, wer will verdammen? Wenn er aber sein Angesicht verbirgt, wer kann ihn schauen? [So handelt er] sowohl über einem Volk, als auch über dem einzelnen Menschen,

Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

30 damit nicht gottlose Menschen regieren und das Volk in Fallstricke gerät.

Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

31 Darf man zu Gott sagen: Ich muß [Strafe] tragen und habe doch nichts verbrochen?

Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

32 [Nein, sondern: ] Was ich nicht sehe, lehre du mich, und habe ich Unrecht getan, so will ich's nicht mehr tun!

Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

33 Soll Er nach deinem Sinn Vergeltung üben, weil du verwirfst? Denn du mußt wählen, und nicht ich; was du weißt, das sage an!

Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

34 Verständige Männer werden mir zustimmen und jeder weise Mann, der mir zuhört:

Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

35 Hiob redet wie ein Unwissender, und seine Worte zeugen nicht von Verstand.

„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.

36 Möchte Hiob fort und fort geprüft werden, weil er sich zu den gottlosen Leuten geschlagen hat!

O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

37 Denn zu seiner Sünde fügt er Abfall hinzu, er verhöhnt uns und redet viel wider Gott!

thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.