< Esra 10 >
1 Während nun Esra also betete und sein Bekenntnis ablegte, weinte und vor dem Hause Gottes lag, versammelte sich zu ihm aus Israel eine sehr große Gemeinde von Männern, Frauen und Kindern; denn das Volk weinte sehr.
Medens Ezra nu under Bøn og Syndsbekendelse grædende kastede sig ned foran Guds Hus, samlede en stor Skare Israeliter sig om ham, baade Mænd, Kvinder og Børn, thi Folket græd heftigt.
2 Und Sechanja, der Sohn Jechiels, aus den Kindern Elams, antwortete und sprach zu Esra: Wir haben uns an unserm Gott versündigt, daß wir fremde Frauen aus den Völkern des Landes heimgeführt haben. Nun aber ist noch Hoffnung für Israel!
Derpaa tog Sjekanja, Jehiels Søn, af Elams Efterkommere til Orde og sagde til Ezra: »Vi har været troløse mod vor Gud ved at hjemføre fremmede Kvinder af Hedningerne i Landet. Men trods alt er der endnu Haab for Israel.
3 Lasset uns nun einen Bund mit unserm Gott machen, daß wir alle Frauen und die von ihnen geboren sind, hinaustun nach dem Rat meines Herrn und derer, welche das Gebot unsres Gottes fürchten, daß man tue nach dem Gesetz.
Lad os slutte Pagt for vor Gud om at skille os af med alle vore fremmede Kvinder og deres Børn efter min Herres Bestemmelse og deres, som bæver for Guds Bud, og lad der blive handlet efter Loven!
4 Mache dich auf; dir liegt die Sache ob, wir wollen dir beistehen; führe es mutig aus!
Staa op, thi det er dig, der skal tage dig af Sagen, og vi vil staa dig bi; vær frimodig og tag fat!«
5 Da stand Esra auf und nahm einen Eid von den obersten Priestern, von den Leviten und von ganz Israel, daß sie nach diesem Wort tun wollten. Und sie schwuren.
Da stod Ezra op og tog Præsternes, Leviternes og hele Israels Øverster i Ed paa, at de vilde handle saaledes, og de aflagde Eden.
6 Und Esra stand auf vor dem Hause und ging in die Kammer Johanans, des Sohnes Eljaschibs. Er ging dort hinein und aß kein Brot und trank kein Wasser; denn er trug Leid wegen der Übertretung derer, die gefangen gewesen.
Derpaa rejste Ezra sig fra Pladsen foran Guds Hus og begav sig til Johanans, Eljasjibs Søns, Kammer, hvor han tilbragte Natten; han hverken spiste eller drak, fordi han græmmede sig over Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed.
7 Und man ließ in Juda und Jerusalem ausrufen, daß alle, die gefangen gewesen, sich nach Jerusalem versammeln sollten,
Derpaa lod man kundgøre i Juda og Jerusalem for alle dem, der havde været i Landflygtighed, at de skulde give Møde i Jerusalem;
8 und wer innert drei Tagen gemäß dem Rat der Obersten und Ältesten nicht kommen würde, dessen ganze Habe solle mit dem Bann belegt und er selbst aus der Gemeinde der aus der Gefangenschaft [Zurückgekehrten] ausgeschlossen werden.
og enhver, som ikke indfandt sig Tredjedagen derefter ifølge Øversternes og de Ældstes Bestemmelse, al hans Ejendom skulde der lægges Band paa, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, der havde været i Landflygtighed.
9 Da versammelten sich alle Männer von Juda und Benjamin in Jerusalem auf den dritten Tag, das war der zwanzigste Tag des neunten Monats. Und alles Volk saß auf dem Platze vor dem Hause Gottes, zitternd um der Sache willen und wegen des Regens.
Saa samledes alle Mænd af Juda og Benjamin paa Tredjedagen i Jerusalem; det var den tyvende Dag i den niende Maaned; og alt Folket stillede sig op paa den aabne Plads ved Guds Hus, skælvende baade for Sagens Skyld og som Følge af Regnskyllene.
10 Und Esra, der Priester, stand auf und sprach zu ihnen: Ihr habt euch versündigt und habt fremde Frauen heimgeführt, womit ihr die Schuld Israels noch größer machtet.
Derpaa stod Præsten Ezra op og sagde til dem: »I har forbrudt eder ved at hjemføre fremmede Kvinder og saaledes øget Israels Syndeskyld;
11 So leget nun dem HERRN, dem Gott eurer Väter, ein Bekenntnis ab und tut, was ihm wohlgefällig ist, und scheidet euch von den Völkern des Landes und von den fremden Frauen!
saa bekend da nu eders Synd for HERREN, eders Fædres Gud, og gør hans Vilje; skil eder ud fra Hedningerne i Landet og fra de fremmede Kvinder!«
12 Da antwortete die ganze Gemeinde und sprach mit lauter Stimme: Es soll geschehen, wie du uns gesagt hast!
Og hele Forsamlingen svarede med høj Røst: »Som du siger, bør vi gøre!
13 Aber des Volkes ist viel, und es ist Regenwetter, und man kann nicht hier draußen stehen; und es ist auch nicht ein Werk von einem oder zwei Tagen, denn wir haben der Übertretung zu viel gemacht.
Men Folket er talrigt, og det er Vinterregnens Tid, saa vi kan ikke blive staaende her ude; og Sagen kan heller ikke afgøres paa en Dag eller to, da vi har forbrudt os højligen her.
14 Laßt doch unsere Obersten für die ganze Gemeinde einstehen; und alle, die in unsern Städten fremde Frauen heimgeführt haben, sollen zu bestimmten Zeiten kommen, und mit ihnen die Ältesten einer jeden Stadt und deren Richter, bis der Zorn unsres Gottes um dieser Sache willen von uns abgewandt wird.
Lad derfor Øversterne for hele vor Forsamling give Møde og lad alle dem, der i vore Byer har hjemført fremmede Kvinder, indfinde sig til en fastsat Tid, ledsaget af de enkelte Byers Ældste og Dommere, for at vi kan blive friet fra vor Guds Vrede i denne Sag!«
15 Nur Jonatan, der Sohn Asahels, und Jehasia, der Sohn Tikwas, standen dagegen auf, und Mesullam und Sabbetai, der Levit, unterstützten sie.
Kun Jonatan, Asa'els Søn, og Jazeja, Tikvas Søn, satte sig derimod med Støtte fra Mesjullam og Leviten Sjabbetaj.
16 Und die Kinder der Gefangenschaft taten also: der Priester Esra sonderte sich Männer aus, die Familienhäupter ihrer Stammhäuser, und diese alle mit Namen bezeichnet, die setzten sich am ersten Tage des zehnten Monats zur Untersuchung der Angelegenheit.
Men de, der havde været i Landflygtighed, handlede derefter; og Præsten Ezra udvalgte sig nogle Mænd, Overhovederne for de enkelte Fædrenehuse, alle med Navns Nævnelse. Disse holdt da Møde den første Dag i den tiende Maaned for at undersøge Sagen,
17 Und sie erledigten die ganze Angelegenheit der Männer, die fremde Frauen heimgeführt hatten, bis zum ersten Tag des ersten Monats.
og de var færdige med alle de Mænd, som havde hjemført fremmede Kvinder, til den første Dag i den første Maaned.
18 Und es wurden unter den Söhnen der Priester, die fremde Frauen heimgeführt hatten, gefunden: von den Söhnen Jesuas, des Sohnes Jozadaks, und seinen Brüdern: Maaseja, Elieser, Jarib und Gedalja;
Blandt Præsterne fandtes følgende, der havde hjemført fremmede Kvinder: Af Jesuas, Jozadaks Søns, Efterkommere og hans Brødre Ma'aseja, Eliezer, Jarib og Gedalja;
19 die gaben ihre Hand darauf, daß sie ihre Frauen ausstoßen wollten, und sie bekannten die Schuld und [opferten] einen Schafbock für ihre Schuld.
disse gav deres Haand paa at ville sende deres Hustruer bort, og deres Skyldoffer var en Væder for deres Syndeskyld.
20 Von den Söhnen Immers: Hanani und Sebadja.
Af Immers Efterkommere: Hanani og Zebadja.
21 Von den Söhnen Harims: Maaseja, Elia, Semaja, Jehiel und Usija.
Af Harims Efterkommere: Ma'aseja, Elija, Sjemaja, Jehiel og Uzzija.
22 von den Söhnen Pashurs: Eljeonai, Maaseja, Ismael, Netaneel, Josabad und Eleasar.
Af Pasjhurs Efterkommere: Eljoenaj, Ma'aseja, Jisjmael, Netan'el, Jozabad og El'asa.
23 Von den Leviten: Josabad, Simei, Kelajah, Petachia, Juda und Elieser.
Af Leviterne: Jozabad, Sjim'i. Kelaja, det er Kelita, Petaja, Juda og Eliezer.
24 Von den Sängern: Eliaschib. Von den Torhütern: Sallum, Telem und Uri.
Af Tempelsangerne: Eljasjib og Zakkur. Af Dørvogterne Sjallum, Telem og Uri.
25 Und von Israel: Von den Söhnen Parhos: Ramja, Jischja, Malchija, Mijamin, Eleaser, Malchija und Benaja.
Af Israel: Af Par'osj's Efterkommere: Ramja, Jizzija, Malkija, Mijjamin, El'azar, Malkija og Benaja.
26 Von den Söhnen Elams: Mattanja, Sacharja, Jechiel, Abdi, Jeremot und Elia.
Af Elams Efterkommere: Mattanja, Zekarja, Jehiel, Abdi, Jeremot og Elija.
27 Von den Söhnen Sattus: Eljoenai, Eljaschib, Mattanja, Jeremot, Sabad und Asisa.
Af Zattus Efterkommere: Eljoenaj, Eljasjib, Mattanja, Jeremot, Zabad og Aziza.
28 Von den Söhnen Bebais: Johanan, Hananja, Sabbai, Atlai.
Af Bebajs Efterkommere: Johanan, Hananja, Zabbaj og Atlaj.
29 Von den Söhnen Banis: Mesullam, Mallach, Adaja, Jaschub, Scheal und Jeramot.
Af Banis Efterkommere: Mesjullam, Malluk, Adaja, Jasjub, Sjeal og Ramot.
30 Von den Söhnen Pachat-Moabs: Adna, Kelal, Benaja, Maaseja, Mattanja, Bezaleel, Binnui und Manasse.
Af Pahat-Moabs Efterkommere: Adna, Kelal, Benaja, Ma'aseja, Mattanja, Bezal'el, Binnuj og Menassje.
31 Von den Söhnen Harims: Elieser, Jischja, Malchija, Semaja, Simeon,
Af Harims Efterkommere: Eliezer, Jissjija, Malkija, Sjemaja, Sjim'on,
32 Benjamin, Mallach, Semarja.
Binjamin, Malluk og Sjemarja.
33 Von den Söhnen Hasums: Mattenai, Mattatta, Sabad, Eliphelet, Jeremai, Manasse, Simei.
Af Hasjums Efterkommere: Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elifelet, Jeremaj, Menassje og Sjim'i.
34 Von den Söhnen Banis: Mahadai, Amram und Uel,
Af Banis Efterkommere: Ma'adaj, Amram, Uel,
35 Benaja, Bedja, Keluhu,
Benaja, Bedeja, Keluhu,
36 Vanja, Meremot, Eljaschib.
Vanja, Meremot, Eljasjib,
37 Mattanja, Mattenai, Jahasai,
Mattanja, Mattenaj og Ja'asaj.
Af Binnujs Efterkommere: Sjim'i,
39 Selemja, Natan, Adaja,
Sjelemja, Natan, Adaja,
40 Machnadbai, Sasai, Sarai,
Maknadbaj, Sjasjaj, Sjaraj,
41 Asareel, Selemja, Semarja,
Azar'el, Sjelemja, Sjemarja,
42 Sallum, Amarja, Joseph.
Sjallum, Amarja og Josef.
43 Von den Söhnen Nebos: Jechiel, Mattitja, Sabad, Sebina, Jaddai, Joel, Benaja.
Af Nebos Efterkommere: Je'iel, Mattitja, Zabad, Zebina, Jaddaj, Joel og Benaja.
44 Diese alle hatten fremde Frauen genommen; und unter diesen Frauen waren etliche, welche Kinder geboren hatten.
Alle disse havde taget fremmede Kvinder til Ægte, men sendte nu Hustruer og Børn bort.