Psalm 83
1 Ein Lied, ein Psalm Asaphs. O Gott, halte dich nicht zurück,
En Sang; en Psalme, af Asaf.
2 Denn siehe, deine Feinde toben, und die dich hassen, tragen das Haupt hoch!
Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
3 Gegen dein Volk ersinnen sie einen Anschlag und beraten sich gegen deine Schutzbefohlnen;
Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
4 sie sagen: »Kommt, wir wollen sie vertilgen als Volk: des Namens Israel soll man fürder nicht gedenken!«
De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
5 Ja, sie haben einmütigen Sinns sich beraten, ein Bündnis gegen dich geschlossen:
De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
6 die Zelte Edoms und der Ismaeliter, Moab und die Hagriter,
Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
7 Gebal und Ammon und Amalek, das Philisterland samt den Bewohnern von Tyrus.
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
8 Auch Assur hat sich zu ihnen gesellt, es leiht den Nachkommen Lots seinen Arm. (SELA)
Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
9 Verfahre mit ihnen wie einst mit Midian, wie mit Sisera, wie mit Jabin am Bache Kison,
Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
10 die bei Endor den Untergang fanden, mit ihren Leibern das Erdreich düngten!
Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
11 Mache sie, ihre Edlen, wie Oreb und Seeb, und wie Sebah und Zalmunna alle ihre Fürsten,
hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
12 die gesprochen hatten: »Wir wollen für uns erobern die Fluren Gottes!«
Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
13 Mein Gott, mache sie gleich dem verwehten Laub, wie Spreu vor dem Winde!
dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
14 Wie Feuer, das den Wald verzehrt, wie Flammen, welche die Berge versengen:
Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
15 so verfolge sie mit deinem Sturm und schrecke sie mit deiner Windsbraut!
Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
16 Laß Beschämung ihr Antlitz bedecken, auf daß sie nach deinem Namen fragen, o HERR!
saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
17 Laß sie beschämt und erschreckt sein für immer, in Schande geraten und vergehn!
Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
18 Sie müssen erkennen, daß du, dessen Name »HERR« ist, du allein der Höchste bist über die ganze Erde.
Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
