< Psalm 70 >
1 Dem Musikmeister, von David; bei Darbringung des Duftopfers. Gott, eile zu meiner Rettung,
Til Sangmesteren; af David; „til Ihukommelse‟.
2 Laß alle beschämt und schamrot werden, die nach dem Leben mir stehn (um es auszutilgen)! Laß mit Schande beladen abziehn, die mein Unglück wünschen!
Gud! kom at fri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig!
3 Laß zurück sich wenden ob ihrer Schmach, die über mich rufen: »Haha, haha!«
Lad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vige tilbage og blive til Skamme, som have Lyst til min Ulykke.
4 Laß jubeln und deiner sich freuen alle, die dich suchen! Laß alle, die nach deinem Heil verlangen, immerdar bekennen: »Groß ist Gott!«
Lad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha!
5 Doch ich bin elend und arm: o Gott, eile zu mir! Meine Hilfe und mein Retter bist du: o HERR, säume nicht!
Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storlig lovet! Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp, og den, som udfrier mig; Herre! tøv ikke!