Psalm 61

1 Dem Musikmeister über das Saitenspiel; von David. Höre, o Gott, mein lautes Rufen,

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

2 Vom Ende der Erde ruf’ ich zu dir, da mein Herz verschmachtet. Auf einen Felsen, der mir zu hoch ist, wollest du mich führen!

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

3 Denn du bist mir stets eine Zuflucht gewesen, ein starker Turm vor dem Feinde.

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

4 Könnt’ ich doch allzeit weilen in deinem Zelt, im Schutze deiner Flügel mich bergen! (SELA)

Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

5 Denn du, Gott, hörst auf meine Gelübde, hast Besitz (mir) gewährt, wie die ihn erhalten, die deinen Namen fürchten.

Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

6 Füge neue Tage den Tagen des Königs hinzu, laß seine Jahre dauern für und für!

Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

7 Ewig möge er thronen vor Gottes Angesicht! Entbiete Gnade und Treue, daß sie ihn behüten!

Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

8 Dafür will ich ewig deinem Namen lobsingen, auf daß ich meine Gelübde bezahle Tag für Tag.

Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.