Psalm 60

1 Dem Musikmeister, nach (der Singweise = Melodie) »Lilie des Zeugnisses«; ein Lied Davids zum Lehren, als er mit den Syrern von Mesopotamien und mit den Syrern von Zoba Krieg führte und Joab zurückkehrte und die Edomiter im Salztal schlug, zwölftausend Mann. Gott, du hast uns verworfen, uns zersprengt,

Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

2 Du hast das Land erschüttert, hast es zerrissen: o heile seine Risse, denn es wankt!

der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

3 Dein Volk hast du Hartes erleben lassen, hast Taumelwein uns zu trinken gegeben;

Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

4 doch deinen Getreuen hast eine Flagge du wehen lassen, damit sie sich flüchten konnten vor dem Bogen (des Feindes). (SELA)

Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

5 Daß deine Geliebten gerettet werden, hilf uns mit deiner Rechten, erhöre uns!

Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

6 Gott hat in seiner Heiligkeit gesprochen: »(Als Sieger) will ich frohlocken, will Sichem verteilen und das Tal von Sukkoth (als Beutestück) vermessen.

Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

7 Mein ist Gilead, mein auch Manasse, und Ephraim ist meines Hauptes Schutzwehr, Juda mein Herrscherstab.

paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Moab (dagegen) ist mein Waschbecken, auf Edom werfe ich meinen Schuh; jauchze mir zu, Philisterland!«

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Wer führt mich hin zur festen Stadt, wer geleitet mich bis Edom?

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Hast nicht du uns, o Gott, verworfen und ziehst nicht aus, o Gott, mit unsern Heeren?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 O schaff uns Hilfe gegen den Feind! denn nichtig ist Menschenhilfe.

Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

12 Mit Gott werden wir Taten vollführen, und er wird unsre Bedränger zertreten.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.