< Psalm 57 >

1 Dem Musikmeister, nach (der Singweise = Melodie) »Vertilge nicht«; ein Lied Davids, als er vor Saul in die Höhle floh. Erbarme dich meiner, o Gott, erbarme dich meiner!
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da han flygtede ind i Hulen for Saul.
2 Ich rufe zu Gott, dem Höchsten, zum Allherrn, der meine Sache hinausführt.
Vær mig naadig, Gud, vær mig naadig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
3 Er sendet vom Himmel und hilft mir, da der gierige Verfolger mich geschmäht hat! (SELA) Es sendet Gott seine Gnade und Treue!
Gud, den Højeste, paakalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
4 Mit meinem Leben liege ich mitten unter Löwen, inmitten haßerfüllter Feinde, unter Menschen, deren Zähne Speere und Pfeile und deren Zunge ein scharfes Schwert ist.
han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Naade og Trofasthed.
5 Erhebe dich über den Himmel hinaus, o Gott, über die ganze Erde (verbreite sich) deine Herrlichkeit!
Jeg maa ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
6 Sie haben meinen Füßen ein Netz gestellt: meine Seele ist gebeugt; eine Grube haben sie vor mir gegraben: sie selbst sind mitten hineingestürzt. (SELA)
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
7 Mein Herz ist getrost, o Gott, mein Herz ist getrost; singen will ich und spielen!
Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
8 Wach auf, meine Seele, wacht auf, Harfe und Zither: ich will das Morgenrot wecken!
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
9 Ich will dich preisen unter den Völkern, Allherr, ich will dir lobsingen unter den Völkerschaften!
vaagn op, min Ære! Harpe og Citer vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.
10 Denn groß bis zum Himmel ist deine Gnade, und bis an die Wolken geht deine Treue.
Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
11 Erhebe dich über den Himmel hinaus, o Gott, über die ganze Erde (verbreite sich) deine Herrlichkeit!
thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne. Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

< Psalm 57 >