Psalm 25
1 Von David. Zu dir, o HERR, erheb’ ich meine Seele,
En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
2 mein Gott, auf dich vertraue ich:
Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
3 Nein, keiner, der auf dich harrt, wird enttäuscht; enttäuscht wird nur, wer dich treulos verläßt. –
Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
4 Tu mir kund, o HERR, deine Wege, deine Pfade lehre mich!
Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
5 Laß mich wandeln in deiner Wahrheit und lehre mich, denn du bist der Gott meines Heils: deiner harre ich allezeit. –
Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
6 Gedenke der Erweise deines Erbarmens, o HERR, und daß deine Gnadenverheiße aus der Urzeit stammen;
Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
7 gedenke nicht der Sünden meiner Jugend und meiner Vergehen: nein, nach deiner Gnade gedenke meiner um deiner Güte willen!
Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
8 Gütig und aufrichtig ist der HERR; darum weist er den Sündern den rechten Weg,
Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
9 läßt Bedrückte wandeln in richtiger Weise und lehrt die Dulder seinen Weg.
Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
10 Alle Pfade des HERRN sind Gnade und Treue denen, die seinen Bund und seine Gebote halten.
Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 Um deines Namens willen, o HERR, vergib mir meine Schuld, denn sie ist groß! –
For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
12 Wie steht’s mit dem Mann, der den HERRN fürchtet? Dem zeigt er den Weg, den er wählen soll.
Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
13 Er selbst wird wohnen im Glück, und seine Kinder werden das Land besitzen.
Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
14 Freundschaft hält der HERR mit denen, die ihn fürchten, und sein Bund will zur Erkenntnis sie führen. –
Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
15 Meine Augen sind stets auf den HERRN gerichtet, denn er wird meine Füße aus dem Netze ziehn.
Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
16 Wende dich mir zu und sei mir gnädig! Denn einsam bin ich und elend.
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
17 Die Ängste meines Herzens sind schwer geworden: o führ’ mich heraus aus meinen Nöten!
Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
18 Sieh mein Elend an und mein Ungemach und vergib mir alle meine Sünden! –
Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
19 Sieh meine Feinde an, wie viele ihrer sind und wie sie mich hassen mit frevlem Haß.
Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
20 Behüte meine Seele und rette mich, nicht enttäuscht laß mich werden: ich traue auf dich!
Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
21 Unschuld und Redlichkeit mögen mich behüten, denn ich harre deiner, o HERR! –
Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
22 O Gott, erlöse Israel aus allen seinen Nöten!
Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
