Psalm 126

1 Ein Wallfahrtslied. Als der HERR einst Zions Mißgeschick wandte,

Der Herren hjemførte Zions Folk, som vendte tilbage, da vare vi som drømmende,

2 Damals war unser Mund voll Lachens und unsre Zunge voll Jubels; damals sagte man unter den Heiden: »Der HERR hat Großes an ihnen getan!«

da blev vor Mund fyldt med Latter og vor Tunge med Frydesang, da sagde man iblandt Hedningerne: Herren har gjort store Ting imod disse.

3 Ja, Großes hatte der HERR an uns getan: wie waren wir fröhlich!

Herren har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.

4 Wende, o HERR, unser Mißgeschick gleich den Bächen im Mittagsland!

Hjemfør, Herre! vore fangne, lig Sydlandets Strømme.

5 Die mit Tränen säen, werden mit Jubel ernten.

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.

6 Wohl schreitet man weinend dahin, wenn man trägt den Samen zur Aussaat; doch jubelnd kehrt man heim, mit Garben beladen.

Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han hjembærer sine Neg.