< Psalm 57 >
1 Ein gülden Kleinod Davids, vorzusingen, daß er nicht umkäme, da er vor Saul floh in die Höhle. Sei mir gnädig, Gott, sei mir gnädig! denn auf dich traut meine Seele, und unter dem Schatten deiner Flügel habe ich Zuflucht, bis daß das Unglück vorübergehe.
(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
2 Ich rufe zu Gott, dem Allerhöchsten, zu Gott, der meines Jammers ein Ende macht.
Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
3 Er sendet vom Himmel und hilft mir von der Schmähung des, der wider mich schnaubt. (Sela) Gott sendet seine Güte und Treue.
han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
4 Ich liege mit meiner Seele unter den Löwen; die Menschenkinder sind Flammen, ihre Zähne sind Spieße und Pfeile und ihre Zungen scharfe Schwerter.
Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
5 Erhebe dich, Gott, über den Himmel, und deine Ehre über alle Welt.
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
6 Sie stellen meinem Gang Netze und drücken meine Seele nieder; sie graben vor mir eine Grube, und fallen selbst hinein. (Sela)
Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
7 Mein Herz ist bereit, Gott, mein Herz ist bereit, daß ich singe und lobe.
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
8 Wache auf, meine Ehre, wache auf, Psalter und Harfe! Mit der Frühe will ich aufwachen.
vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
9 Herr, ich will dir danken unter den Völkern; ich will dir lobsingen unter den Leuten.
Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
10 Denn deine Güte ist, soweit der Himmel ist, und deine Wahrheit, soweit die Wolken gehen.
thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
11 Erhebe dich, Gott, über den Himmel, und deine Ehre über alle Welt.
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!