Psalm 51
1 Ein Psalm Davids, vorzusingen; da der Prophet Nathan zu ihm kam, als er war zu Bath-Seba eingegangen. Gott, sei mir gnädig nach deiner Güte und tilge meine Sünden nach deiner großen Barmherzigkeit.
Til Sangmesteren; en Psalme af David,
2 Wasche mich wohl von meiner Missetat und reinige mich von meiner Sünde.
der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
3 Denn ich erkenne meine Missetat, und meine Sünde ist immer vor mir.
Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
4 An dir allein habe ich gesündigt und übel vor dir getan, auf daß du recht behaltest in deinen Worten und rein bleibest, wenn du gerichtet wirst.
To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
5 Siehe, ich bin in sündlichem Wesen geboren, und meine Mutter hat mich in Sünden empfangen.
thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
6 Siehe, du hast Lust zur Wahrheit, die im Verborgenen liegt; du lässest mich wissen die heimliche Weisheit.
Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
7 Entsündige mich mit Isop, daß ich rein werde; wasche mich, daß ich schneeweiß werde.
Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
8 Laß mich hören Freude und Wonne, daß die Gebeine fröhlich werden, die du zerschlagen hast.
Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
9 Verbirg dein Antlitz von meinen Sünden und tilge alle meine Missetaten.
Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
10 Schaffe in mir, Gott, ein reines Herz und gib mir einen neuen, gewissen Geist.
Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
11 Verwirf mich nicht von deinem Angesicht und nimm deinen heiligen Geist nicht von mir.
Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
12 Tröste mich wieder mit deiner Hilfe, und mit einem freudigen Geist rüste mich aus.
Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
13 Ich will die Übertreter deine Wege lehren, daß sich die Sünder zu dir bekehren.
Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
14 Errette mich von den Blutschulden, Gott, der du mein Gott und Heiland bist, daß meine Zunge deine Gerechtigkeit rühme.
Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
15 Herr, tue meine Lippen auf, daß mein Mund deinen Ruhm verkündige.
Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
16 Denn du hast nicht Lust zum Opfer, ich wollte dir's sonst wohl geben, und Brandopfer gefallen dir nicht.
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
17 Die Opfer, die Gott gefallen, sind ein geängsteter Geist; ein geängstet und zerschlagen Herz wirst du, Gott, nicht verachten.
Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
18 Tue wohl an Zion nach deiner Gnade; baue die Mauern zu Jerusalem.
Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
19 Dann werden dir gefallen die Opfer der Gerechtigkeit, die Brandopfer und ganzen Opfer; dann wird man Farren auf deinem Altar opfern.
Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
