< Psalm 147 >

1 Lobet den HERRN! denn unsern Gott loben, das ist ein köstlich Ding; solch Lob ist lieblich und schön.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Der HERR baut Jerusalem und bringt zusammen die Verjagten Israels.
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 Er heilt, die zerbrochnes Herzens sind, und verbindet ihre Schmerzen.
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 Er zählt die Sterne und nennt sie alle mit Namen.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Der HERR ist groß und von großer Kraft; und ist unbegreiflich, wie er regiert.
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 Der Herr richtet auf die Elenden und stößt die Gottlosen zu Boden.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 Singet umeinander dem HERRN mit Dank und lobet unsern Gott mit Harfen,
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 der den Himmel mit Wolken verdeckt und gibt Regen auf Erden; der Gras auf Bergen wachsen läßt;
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 der dem Vieh sein Futter gibt, den jungen Raben, die ihn anrufen.
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 Er hat nicht Lust an der Stärke des Rosses noch Gefallen an eines Mannes Schenkeln.
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 Der HERR hat Gefallen an denen, die ihn fürchten, die auf seine Güte hoffen.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Preise, Jerusalem, den HERRN; lobe Zion, deinen Gott!
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 Denn er macht fest die Riegel deiner Tore und segnet deine Kinder drinnen.
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 Er schafft deinen Grenzen Frieden und sättigt dich mit dem besten Weizen.
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 Er sendet seine Rede auf Erden; sein Wort läuft schnell.
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 Er gibt Schnee wie Wolle, er streut Reif wie Asche.
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 Er wirft seine Schloßen wie Bissen; wer kann bleiben vor seinem Frost?
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 Er spricht, so zerschmilzt es; er läßt seinen Wind wehen, so taut es auf.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 Er zeigt Jakob sein Wort, Israel seine Sitten und Rechte.
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 So tut er keinen Heiden, noch läßt er sie wissen seine Rechte. Halleluja!
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!

< Psalm 147 >