< Psalm 108 >

1 Ein Psalmlied Davids. Gott, es ist mein rechter Ernst; ich will singen und dichten, meine Ehre auch.
En Sang, en Psalme af David.
2 Wohlauf, Psalter und Harfe! Ich will in der Frühe auf sein.
Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
3 Ich will dir danken, HERR, unter den Völkern; ich will dir lobsingen unter den Leuten.
Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
4 Denn deine Gnade reicht, soweit der Himmel ist, und deine Wahrheit, soweit die Wolken gehen.
Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
5 Erhebe dich, Gott, über den Himmel, und deine Ehre über alle Lande.
Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
6 Auf daß deine lieben Freunde erledigt werden, hilf mit deiner Rechten und erhöre mich!
Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
7 Gott redete in seinem Heiligtum, des bin ich froh, und will Sichem teilen und das Tal Sukkoth abmessen.
Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Gilead ist mein, Manasse ist auch mein, und Ephraim ist die Macht meines Hauptes, Juda ist mein Zepter,
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Moab ist mein Waschbecken, ich will meinen Schuh über Edom strecken, über die Philister will ich jauchzen.
Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Wer will mich führen in eine feste Stadt? Wer wird mich leiten bis nach Edom?
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Wirst du es nicht tun, Gott, der du uns verstößest und ziehest nicht aus, Gott, mit unserm Heer?
Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
12 Schaffe uns Beistand in der Not; denn Menschenhilfe ist nichts nütze.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
13 Mit Gott wollen wir Taten tun; er wird unsre Feinde untertreten.
Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

< Psalm 108 >