Job 23
1 Hiob antwortete und sprach:
Men Job svarede og sagde:
2 Meine Rede bleibt noch betrübt; meine Macht ist schwach über meinem Seufzen.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 Ach daß ich wüßte, wie ich ihn finden und zu seinem Stuhl kommen möchte
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 und das Recht vor ihm sollte vorlegen und den Mund voll Verantwortung fassen
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 und erfahren die Reden, die er mir antworten, und vernehmen, was er mir sagen würde!
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 Will er mit großer Macht mit mir rechten? Er stelle sich nicht so gegen mich,
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 sondern lege mir's gleich vor, so will ich mein Recht wohl gewinnen.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 Aber ich gehe nun stracks vor mich, so ist er nicht da; gehe ich zurück, so spüre ich ihn nicht;
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 ist er zur Linken, so schaue ich ihn nicht; verbirgt er sich zur Rechten, so sehe ich ihn nicht.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 Er aber kennt meinen Weg wohl. Er versuche mich, so will ich erfunden werden wie das Gold.
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 Denn ich setze meinen Fuß auf seine Bahn und halte seinen Weg und weiche nicht ab
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 und trete nicht von dem Gebot seiner Lippen und bewahre die Rede seines Mundes mehr denn mein eigen Gesetz.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 Doch er ist einig; wer will ihm wehren? Und er macht's wie er will.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 Denn er wird vollführen, was mir bestimmt ist, und hat noch viel dergleichen im Sinne.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 Darum erschrecke ich vor ihm; und wenn ich's bedenke, so fürchte ich mich vor ihm.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 Gott hat mein Herz blöde gemacht, und der Allmächtige hat mich erschreckt.
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 Denn die Finsternis macht kein Ende mit mir, und das Dunkel will vor mir nicht verdeckt werden.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
