Job 15

1 Da antwortete Eliphas von Theman und sprach:

Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

2 Soll ein weiser Mann so aufgeblasene Worte reden und seinen Bauch so blähen mit leeren Reden?

Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

3 Du verantwortest dich mit Worten, die nicht taugen, und dein Reden ist nichts nütze.

idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

4 Du hast die Furcht fahren lassen und redest verächtlich vor Gott.

Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

5 Denn deine Missetat lehrt deinen Mund also, und hast erwählt eine listige Zunge.

Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

6 Dein Mund verdammt dich, und nicht ich; deine Lippen zeugen gegen dich.

Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

7 Bist du der erste Mensch geboren? bist du vor allen Hügeln empfangen?

Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

8 Hast du Gottes heimlichen Rat gehört und die Weisheit an dich gerissen?

Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

9 Was weißt du, das wir nicht wissen? was verstehst du, das nicht bei uns sei?

Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

10 Es sind Graue und Alte unter uns, die länger gelebt haben denn dein Vater.

Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

11 Sollten Gottes Tröstungen so gering vor dir gelten und ein Wort, in Lindigkeit zu dir gesprochen?

Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

12 Was nimmt dein Herz vor? was siehst du so stolz?

Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

13 Was setzt sich dein Mut gegen Gott, daß du solche Reden aus deinem Munde lässest?

Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

14 Was ist ein Mensch, daß er sollte rein sein, und daß er sollte gerecht sein, der von einem Weibe geboren ist?

Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

15 Siehe, unter seinen Heiligen ist keiner ohne Tadel, und die im Himmel sind nicht rein vor ihm.

Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

16 Wie viel weniger ein Mensch, der ein Greuel und schnöde ist, der Unrecht säuft wie Wasser.

Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

17 Ich will dir's zeigen, höre mir zu, und ich will dir erzählen, was ich gesehen habe,

Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

18 was die Weisen gesagt haben und ihren Vätern nicht verhohlen gewesen ist,

Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

19 welchen allein das Land gegeben war, daß kein Fremder durch sie gehen durfte:

dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

20 “Der Gottlose bebt sein Leben lang, und dem Tyrannen ist die Zahl seiner Jahre verborgen.

Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

21 Was er hört, das schreckt ihn; und wenn's gleich Friede ist, fürchtet er sich, der Verderber komme,

Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

22 glaubt nicht, daß er möge dem Unglück entrinnen, und versieht sich immer des Schwerts.

Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

23 Er zieht hin und her nach Brot, und es dünkt ihn immer, die Zeit seines Unglücks sei vorhanden.

Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

24 Angst und Not schrecken ihn und schlagen ihn nieder wie ein König mit seinem Heer.

Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

25 Denn er hat seine Hand wider Gott gestreckt und sich wider den Allmächtigen gesträubt.

thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

26 Er läuft mit dem Kopf an ihn und ficht halsstarrig wider ihn.

han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

27 Er brüstet sich wie ein fetter Wanst und macht sich feist und dick.

thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

28 Er wohnt in verstörten Städten, in Häusern, da man nicht bleiben darf, die auf einem Haufen liegen sollen.

og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

29 Er wird nicht reich bleiben, und sein Gut wird nicht bestehen, und sein Glück wird sich nicht ausbreiten im Lande.

Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

30 Unfall wird nicht von ihm lassen. Die Flamme wird seine Zweige verdorren, und er wird ihn durch den Odem seines Mundes wegnehmen.

Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

31 Er wird nicht bestehen, denn er ist in seinem eiteln Dünkel betrogen; und eitel wird sein Lohn werden.

Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

32 Er wird ein Ende nehmen vor der Zeit; und sein Zweig wird nicht grünen.

Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

33 Er wird abgerissen werden wie eine unzeitige Traube vom Weinstock, und wie ein Ölbaum seine Blüte abwirft.

Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

34 Denn der Heuchler Versammlung wird einsam bleiben; und das Feuer wird fressen die Hütten derer, die Geschenke nehmen.

Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

35 Sie gehen schwanger mit Unglück und gebären Mühsal, und ihr Schoß bringt Trug.”

De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.