1 Mose 11
1 Es hatte aber alle Welt einerlei Zunge und Sprache.
Og hele jorden hadde ett tungemål og ens tale.
2 Da sie nun zogen gen Morgen, fanden sie ein ebenes Land im Lande Sinear, und wohnten daselbst.
Og da de drog frem mot øst, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.
3 Und sie sprachen untereinander: Wohlauf, laß uns Ziegel streichen und brennen! und nahmen Ziegel zu Stein und Erdharz zu Kalk
Og de sa til hverandre: Kom, la oss gjøre teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.
4 und sprachen: Wohlauf, laßt uns eine Stadt und einen Turm bauen, des Spitze bis an den Himmel reiche, daß wir uns einen Namen machen! denn wir werden sonst zerstreut in alle Länder.
Så sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et tårn som når op til himmelen, og gjøre oss et navn, så vi ikke skal spres over hele jorden!
5 Da fuhr der HERR hernieder, daß er sähe die Stadt und den Turm, die die Menschenkinder bauten.
Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.
6 Und der HERR sprach: Siehe, es ist einerlei Volk und einerlei Sprache unter ihnen allen, und haben das angefangen zu tun; sie werden nicht ablassen von allem, was sie sich vorgenommen haben zu tun.
Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungemål har de alle; dette er det første de tar sig fore, og nu vil intet være umulig for dem, hvad de så får i sinne å gjøre.
7 Wohlauf, laßt uns herniederfahren und ihre Sprache daselbst verwirren, daß keiner des andern Sprache verstehe!
La oss da stige ned der og forvirre deres tungemål, så den ene ikke forstår den andres tungemål!
8 Also zerstreute sie der HERR von dort alle Länder, daß sie mußten aufhören die Stadt zu bauen.
Så spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med å bygge på byen.
9 Daher heißt ihr Name Babel, daß der HERR daselbst verwirrt hatte aller Länder Sprache und sie zerstreut von dort in alle Länder.
Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.
10 Dies sind die Geschlechter Sems: Sem war hundert Jahre alt und zeugte Arphachsad, zwei Jahre nach der Sintflut,
Dette er historien om Sems ætt: Da Sem var hundre år gammel, fikk han sønnen Arpaksad to år efter vannflommen.
11 und lebte darnach fünfhundert Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
Og efterat Sem hadde fått Arpaksad, levde han ennu fem hundre år og fikk sønner og døtre.
12 Arphachsad war fünfunddreißig Jahre alt und zeugte Salah
Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.
13 und lebte darnach vierhundertunddrei Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
Og efterat Arpaksad hadde fått Salah, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
14 Salah war dreißig Jahre alt und zeugte Eber
Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.
15 und lebte darnach vierhundertunddrei Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
Og efterat Salah hadde fått Eber, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
16 Eber war vierunddreißig Jahre alt und zeugte Peleg
Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.
17 und lebte darnach vierhundertunddreißig Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
Og efterat Eber hadde fått Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti år og fikk sønner og døtre.
18 Peleg war dreißig Jahre alt und zeugte Regu
Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.
19 und lebte darnach zweihundertundneun Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
Og efterat Peleg hadde fått Re'u, levde han ennu to hundre og ni år og fikk sønner og døtre.
20 Regu war zweiundreißig Jahre alt und zeugte Serug
Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.
21 und lebte darnach zweihundertundsieben Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
Og efterat Re'u hadde fått Serug, levde han ennu to hundre og syv år og fikk sønner og døtre.
22 Serug war dreißig Jahre alt und zeugte Nahor
Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.
23 und lebte darnach zweihundert Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
Og efterat Serug hadde fått Nakor, levde han ennu to hundre år og fikk sønner og døtre.
24 Nahor war neunundzwanzig Jahre alt und zeugte Tharah
Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.
25 und lebte darnach hundertundneunzehn Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
Og efterat Nakor hadde fått Tarah, levde han ennu hundre og nitten år og fikk sønner og døtre.
26 Tharah war siebzig Jahre alt und zeugte Abram, Nahor und Haran.
Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.
27 Dies sind die Geschlechter Tharahs: Tharah zeugte Abram, Nahor und Haran. Aber Haran zeugte Lot.
Dette er historien om Tarah og hans ætt: Tarah fikk sønnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk sønnen Lot.
28 Haran aber starb vor seinem Vater Tharah in seinem Vaterlande zu Ur in Chaldäa.
Og Haran døde hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.
29 Da nahmen Abram und Nahor Weiber. Abrams Weib hieß Sarai, und Nahors Weib Milka, Harans Tochter, der ein Vater war der Milka und der Jiska.
Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.
30 Aber Sarai war unfruchtbar und hatte kein Kind.
Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.
31 Da nahm Tharah seinen Sohn Abram und Lot, seines Sohnes Harans Sohn, und seine Schwiegertochter Sarai, seines Sohnes Abrams Weib, und führte sie aus Ur in Chaldäa, daß er ins Land Kanaan zöge; und sie kamen gen Haran und wohnten daselbst.
Og Tarah tok med sig Abram, sin sønn, og Lot, Harans sønn, sin sønnesønn, og Sarai, sin sønnekone, sin sønn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for å reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.
32 Und Tharah war zweihundertundfünf Jahre alt und starb in Haran.
Og Tarahs dager blev to hundre og fem år; så døde Tarah i Karan.
