1 Mose 11
1 Es hatte aber alle Welt einerlei Zunge und Sprache.
Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
2 Da sie nun zogen gen Morgen, fanden sie ein ebenes Land im Lande Sinear, und wohnten daselbst.
Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
3 Und sie sprachen untereinander: Wohlauf, laß uns Ziegel streichen und brennen! und nahmen Ziegel zu Stein und Erdharz zu Kalk
Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
4 und sprachen: Wohlauf, laßt uns eine Stadt und einen Turm bauen, des Spitze bis an den Himmel reiche, daß wir uns einen Namen machen! denn wir werden sonst zerstreut in alle Länder.
Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
5 Da fuhr der HERR hernieder, daß er sähe die Stadt und den Turm, die die Menschenkinder bauten.
Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
6 Und der HERR sprach: Siehe, es ist einerlei Volk und einerlei Sprache unter ihnen allen, und haben das angefangen zu tun; sie werden nicht ablassen von allem, was sie sich vorgenommen haben zu tun.
og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
7 Wohlauf, laßt uns herniederfahren und ihre Sprache daselbst verwirren, daß keiner des andern Sprache verstehe!
lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
8 Also zerstreute sie der HERR von dort alle Länder, daß sie mußten aufhören die Stadt zu bauen.
Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
9 Daher heißt ihr Name Babel, daß der HERR daselbst verwirrt hatte aller Länder Sprache und sie zerstreut von dort in alle Länder.
Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
10 Dies sind die Geschlechter Sems: Sem war hundert Jahre alt und zeugte Arphachsad, zwei Jahre nach der Sintflut,
Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
11 und lebte darnach fünfhundert Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.
12 Arphachsad war fünfunddreißig Jahre alt und zeugte Salah
Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
13 und lebte darnach vierhundertunddrei Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
14 Salah war dreißig Jahre alt und zeugte Eber
Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
15 und lebte darnach vierhundertunddrei Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
16 Eber war vierunddreißig Jahre alt und zeugte Peleg
Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
17 und lebte darnach vierhundertunddreißig Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.
18 Peleg war dreißig Jahre alt und zeugte Regu
Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
19 und lebte darnach zweihundertundneun Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.
20 Regu war zweiundreißig Jahre alt und zeugte Serug
Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
21 und lebte darnach zweihundertundsieben Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.
22 Serug war dreißig Jahre alt und zeugte Nahor
Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
23 und lebte darnach zweihundert Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.
24 Nahor war neunundzwanzig Jahre alt und zeugte Tharah
Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
25 und lebte darnach hundertundneunzehn Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.
26 Tharah war siebzig Jahre alt und zeugte Abram, Nahor und Haran.
Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
27 Dies sind die Geschlechter Tharahs: Tharah zeugte Abram, Nahor und Haran. Aber Haran zeugte Lot.
Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.
28 Haran aber starb vor seinem Vater Tharah in seinem Vaterlande zu Ur in Chaldäa.
Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
29 Da nahmen Abram und Nahor Weiber. Abrams Weib hieß Sarai, und Nahors Weib Milka, Harans Tochter, der ein Vater war der Milka und der Jiska.
Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
30 Aber Sarai war unfruchtbar und hatte kein Kind.
Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
31 Da nahm Tharah seinen Sohn Abram und Lot, seines Sohnes Harans Sohn, und seine Schwiegertochter Sarai, seines Sohnes Abrams Weib, und führte sie aus Ur in Chaldäa, daß er ins Land Kanaan zöge; und sie kamen gen Haran und wohnten daselbst.
Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
32 Und Tharah war zweihundertundfünf Jahre alt und starb in Haran.
Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
