Psalm 83
1 Ein Psalmlied Assaphs. Gott, schweige doch nicht also und sei doch nicht so stille; Gott, halte doch nicht so inne!
En Sang; en Psalme, af Asaf.
2 Denn siehe, deine Feinde toben, und die dich hassen, richten den Kopf auf.
Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
3 Sie machen listige Anschläge wider dein Volk und ratschlagen wider deine Verborgenen.
Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
4 Wohl her! sprechen sie, laßt uns sie ausrotten, daß sie kein Volk seien, daß des Namens Israel nicht mehr gedacht werde!
De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
5 Denn sie haben sich miteinander vereiniget und einen Bund wider dich gemacht:
De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
6 die Hütten der Edomiter und Ismaeliter, der Moabiter und Hagariter,
Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
7 der Gebaliter, Ammoniter und Amalekiter, die Philister, samt denen zu Tyrus;
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
8 Assur hat sich auch zu ihnen geschlagen und helfen den Kindern Lot. (Sela)
Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
9 Tu ihnen wie den Midianitern, wie Sissera, wie Jabin am Bach Kison,
Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
10 die vertilget wurden bei Endor und wurden zu Kot auf Erden.
Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
11 Mache ihre Fürsten wie Oreb und Seeb, alle ihre Obersten wie Sebah und Zalmuna,
hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
12 die da sagen: Wir wollen die Häuser Gottes einnehmen.
Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
13 Gott, mache sie wie einen Wirbel, wie Stoppeln vor dem Winde!
dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
14 Wie ein Feuer den Wald verbrennet, und wie eine Flamme, die Berge anzündet,
Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
15 also verfolge sie mit deinem Wetter und erschrecke sie mit deinem Ungewitter.
Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
16 Mache ihr Angesicht voll Schande, daß sie nach deinem Namen fragen müssen.
saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
17 Schämen müssen sie sich und erschrecken immer mehr und mehr und zuschanden werden und umkommen.
Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
