< Psalm 56 >
1 Ein gülden Kleinod Davids von der stummen Taube unter den Fremden, da ihn die Philister griffen zu Gath. Gott, sei mir gnädig, denn Menschen wollen mich versenken; täglich streiten sie und ängsten mich.
(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
2 Meine Feinde versenken mich täglich; denn viele streiten wider mich stolziglich.
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
3 Wenn ich mich fürchte, hoffe ich auf dich.
Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
4 Ich will Gottes Wort rühmen; auf Gott will ich hoffen und mich nicht fürchten; was sollte mir Fleisch tun?
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
5 Täglich fechten sie meine Worte an; all ihre Gedanken sind, daß sie mir übel tun.
De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
6 Sie halten zuhauf und lauern und haben acht auf meine Fersen, wie sie meine Seele erhaschen.
De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
7 Was sie Böses tun, das ist schon vergeben. Gott, stoße solche Leute ohne alle Gnade hinunter!
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
8 Zähle meine Flucht, fasse meine Tränen in deinen Sack! Ohne Zweifel, du zählest sie.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
9 Dann werden sich meine Feinde müssen zurückkehren, wenn ich rufe; so werde ich inne, daß du mein Gott bist.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
10 Ich will rühmen Gottes Wort, ich will rühmen des HERRN Wort.
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
11 Auf Gott hoffe ich und fürchte mich nicht; was können mir die Menschen tun?
Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
12 Ich habe dir, Gott, gelobet, daß ich dir danken will.
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.