Psalm 120

1 Ein Lied im höhern Chor. Ich rufe zu dem HERRN in meiner Not, und er erhöret mich.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 HERR, errette meine Seele von den Lügenmäulern und von den falschen Zungen!

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Was kann dir die falsche Zunge tun? und was kann sie ausrichten?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Sie ist wie scharfe Pfeile eines Starken, wie Feuer in Wacholdern.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Wehe mir, daß ich ein Fremdling bin unter Mesech! Ich muß wohnen unter den Hütten Kedars.

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Es wird meiner Seele lange, zu wohnen bei denen, die den Frieden hassen.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Ich halte Frieden; aber wenn ich rede, so fahen sie Krieg an.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.