1 Chronik 16

1 Und da sie die Lade Gottes hineinbrachten, setzten sie sie in die Hütte, die ihr David aufgerichtet hatte, und opferten Brandopfer und Dankopfer vor Gott.

Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.

2 Und da David die Brandopfer und Dankopfer ausgerichtet hatte, segnete er das Volk im Namen des HERRN.

Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

3 Und teilete aus jedermann in Israel, beide Männern und Weibern, ein Laib Brots und ein Stück Fleisches und ein Nößel Weins.

Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.

4 Und er stellete vor die Lade des HERRN etliche Leviten zu Dienern, daß sie preiseten, danketen und lobeten den HERRN, den Gott Israels:

Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;

5 nämlich Assaph, den ersten; Sacharja, den andern; Jeiel, Semiramoth, Jehiel, Mathithja, Eliab, Benaja, Obed-Edom und Jeiel mit Psaltern und Harfen; Assaph aber mit hellen Zimbeln;

— Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;

6 Benaja aber und Jehasiel, die Priester, mit Trommeten allezeit vor der Lade des Bundes Gottes.

men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.

7 Zu der Zeit bestellete David zum ersten, dem HERRN zu danken, durch Assaph und seine Brüder:

Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:

8 Danket dem HERRN, prediget seinen Namen, tut kund unter den Völkern sein Tun!

Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.

9 Singet, spielet und dichtet ihm von allen seinen Wundern!

Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!

10 Rühmet seinen heiligen Namen! Es freue sich das Herz derer, die den HERRN suchen.

Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.

11 Fraget nach dem HERRN und nach seiner Macht; suchet sein Angesicht allezeit!

Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!

12 Gedenket seiner Wunder, die er getan hat, seiner Wunder und seines Worts,

Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.

13 ihr, der Same Israels, seines Knechts, ihr Kinder Jakobs, seine Auserwählten.

I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!

14 Er ist der HERR, unser Gott; er richtet in aller Welt.

Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.

15 Gedenket ewiglich seines Bundes, was er verheißen hat in tausend Geschlechter,

Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,

16 den er gemacht hat mit Abraham, und seines Eides mit Isaak;

som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,

17 und stellete dasselbe Jakob zum Recht und Israel zum ewigen Bunde;

og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,

18 und sprach: Dir will ich das Land Kanaan geben, das Los eures Erbteils,

der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;

19 da sie wenig und gering waren und Fremdlinge drinnen.

der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.

20 Und sie zogen von einem Volk zum andern und aus einem Königreich zum andern Volk.

Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.

21 Er ließ niemand ihnen Schaden tun und strafte Könige um ihretwillen.

Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:

22 Tastet meine Gesalbten nicht an und tut meinen Propheten kein Leid!

Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!

23 Singet dem HERRN, alle Lande, verkündiget täglich sein Heil!

Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!

24 Erzählet unter den Heiden seine HERRLIchkeit und unter den Völkern seine Wunder!

Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.

25 Denn der HERR ist groß und fast löblich und herrlich über alle Götter.

Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.

26 Denn aller Heiden Götter sind Götzen; der HERR aber hat den Himmel gemacht.

Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.

27 Es stehet herrlich und prächtig vor ihm, und gehet gewaltiglich und fröhlich zu an seinem Ort.

Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.

28 Bringet her dem HERRN, ihr Völker, bringet her dem HERRN Ehre und Macht!

Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!

29 Bringet her des HERRN Namen die Ehre; bringet Geschenke und kommt vor ihn und betet den HERRN an in heiligem Schmuck!

Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!

30 Es fürchte ihn alle Welt! Er hat den Erdboden bereitet, daß er nicht bewegt wird.

Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.

31 Es freue sich der Himmel, und die Erde sei fröhlich und man sage unter den Heiden, daß der HERR regieret.

Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.

32 Das Meer brause, und was drinnen ist; und das Feld sei fröhlich und alles, was drauf ist.

Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.

33 Und lasset jauchzen alle Bäume im Walde vor dem HERRN; denn er kommt, zu richten die Erde.

Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.

34 Danket dem HERRN; denn er ist freundlich, und seine Güte währet ewiglich.

Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,

35 Und sprechet: Hilf uns, Gott, unser Heiland, und sammle uns und errette uns aus den Heiden, daß wir deinem heiligen Namen danken und dir Lob sagen!

og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.

36 Gelobet sei der HERR, der Gott Israels, von Ewigkeit zu Ewigkeit; und alles Volk sage: Amen! und lobe den HERRN.

Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!

37 Also ließ er daselbst vor der Lade des Bundes des HERRN Assaph und seine Brüder, zu dienen vor der Lade allezeit, einen jeglichen Tag sein Tagwerk;

Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.

38 aber Obed-Edom und ihre Brüder, achtundsechzig, und Obed-Edom, den Sohn Jedithuns, und Hossa zu Torhütern.

Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.

39 Und Zadok, den Priester, und seine Brüder, die Priester, ließ er vor der Wohnung des HERRN auf der Höhe zu Gibeon,

Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,

40 daß sie dem HERRN täglich Brandopfer täten auf dem Brandopferaltar des Morgens und des Abends, wie geschrieben stehet im Gesetz des HERRN, das er an Israel geboten hat;

at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.

41 und mit ihnen Heman und Jedithun und die andern Erwählten, die mit Namen benannt waren, zu danken dem HERRN, daß seine Güte währet ewiglich;

Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.

42 und mit ihnen Heman und Jedithun, mit Trommeten und Zimbeln zu klingen und mit Saitenspielen Gottes. Die Kinder aber Jedithuns machte er zu Torhütern.

Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.

43 Also zog alles Volk hin, ein jeglicher in sein Haus; und David kehrete auch hin, sein Haus zu segnen.

Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.