< Psalm 147 >

1 Rühmet Jah, denn er ist gütig; lobsingt unserem Gott, denn er ist lieblich; es ziemt sich Lobgesang.
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Jahwe baut Jerusalem wieder auf, er sammelt die Versprengten Israels.
HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 Er heilt, die zerbrochenes Herzens sind, und verbindet ihre Wunden.
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
4 Er bestimmt den Sternen eine Zahl, er ruft sie alle mit Namen.
han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Groß ist unser Herr und reich an Macht; seine Einsicht ist ohne Maß.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
6 Jahwe hält die Gebeugten aufrecht, erniedrigt die Gottlosen bis auf den Boden.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Singt Jahwe mit Danksagung, lobsingt unserem Gott auf der Zither!
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
8 Der den Himmel mit Wolken bedeckt, der Erde Regen bereitet, die Berge Gras sprossen läßt,
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 der dem Vieh sein Futter giebt, den jungen Raben, die zu ihm schreien.
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 Er hat nicht Lust an der Stärke des Rosses, noch an den Schenkeln des Mannes Gefallen.
hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 Jahwe hat Gefallen an denen, die ihn fürchten, die auf seine Gnade harren.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
12 Preise Jahwe, Jerusalem; rühme deinen Gott, o Zion!
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 Denn er hat die Riegel deiner Thore fest gemacht, deine Kinder in dir gesegnet.
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 Er schafft deinen Grenzen Frieden, sättigt dich mit dem besten Weizen.
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 Er sendet sein Gebot auf Erden; gar schnell läuft sein Wort.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 Er spendet Schnee wie Wolle, streut Reif wie Asche.
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 Er wirft sein Eis wie Bissen hin; wer kann vor seinem Froste bestehen?
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 Er entsendet sein Wort und läßt sie schmelzen, läßt seinen Wind wehen, da rinnen Wasser.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
19 Er that Jakob sein Wort kund, Israel seine Satzungen und Rechte.
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 Keinem Volk hat er also gethan und seine Rechte lehrte er sie nicht. Rühmet Jah!
Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

< Psalm 147 >