Psalm 107
1 “Danket Jahwe, denn er ist gütig, denn ewig währt seine Gnade!”
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 sollen die von Jahwe Erlösten sprechen, die er aus der Drangsal erlöst
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 und die er aus den Ländern gesammelt hat, vom Aufgang und vom Niedergang, von Norden und von Westen her.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Sie irrten in der Wüste, in wegloser Einöde; sie fanden keine Stadt, in der sie wohnen konnten,
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 waren hungrig und durstig; ihre Seele in ihnen verzagte.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Da schrieen sie zu Jahwe in ihrer Not; der errettete sie aus ihren Ängsten
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 und führte sie auf ebenem Wege, daß sie nach einer Stadt wanderten, in der sie wohnen konnten.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Sie mögen Jahwe für seine Gnade danken und für seine Wunder an den Menschenkindern,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 daß er die lechzende Seele gesättigt und die hungernde Seele mit Gutem erfüllt hat.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 Die in Finsternis und Umnachtung saßen, in Elend und Eisen gefangen, -
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 denn sie hatten den Worten Gottes widerstrebt und den Ratschluß des Höchsten verachtet;
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 und er beugte ihren Übermut durch Trübsal: sie sanken hin und niemand half.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Da schrieen sie zu Jahwe in ihrer Not; der half ihnen aus ihren Ängsten.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Er führte sie heraus aus der Finsternis und Umnachtung und zerriß ihre Bande.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Sie mögen Jahwe für seine Gnade danken und für seine Wunder an den Menschenkindern.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 Denn er zerbrach die ehernen Thüren und zerhieb die eisernen Riegel.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Die da hinsiechten infolge ihres sündigen Wandels und um ihrer Verschuldungen willen geplagt wurden;
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 jegliche Speise verabscheute ihre Seele, und sie waren schon nahe an den Thoren des Todes:
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Da schrieen sie zu Jahwe in ihrer Not; der half ihnen aus ihren Ängsten.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Er sandte sein Wort und heilte sie und ließ sie aus ihren Gruben entrinnen.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Sie mögen Jahwe für seine Gnade danken und für seine Wunder an den Menschenkindern
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 und mögen Dankopfer bringen und seine Werke mit Jubel erzählen.
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Die auf Schiffen das Meer befuhren, auf großen Wassern Handel trieben,
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 die haben die Werke Jahwes geschaut und seine Wunder in der Tiefe!
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 Denn er gebot, da entstand ein Sturmwind; der hob seine Wellen hoch empor.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Sie stiegen zum Himmel auf, fuhren in die Tiefen hinab; ihre Seele verzagte in solcher Not.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Sie tanzten und schwankten wie ein Trunkener, und alle ihre Weisheit wurde zu nichte gemacht:
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Da schrieen sie zu Jahwe in ihrer Not; der befreite sie aus ihren Ängsten.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Er stillte den Sturm zum Säuseln, und es schwiegen ihre Wellen.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Da wurden sie froh, daß sie sich legten, und er führte sie zum ersehnten Hafen.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Sie mögen Jahwe für seine Gnade danken und für seine Wunder an den Menschenkindern
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 und mögen ihn in der Volksgemeinde erheben und im Rate der Vornehmen rühmen.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 Er machte Ströme zur Wüste und Quellorte von Gewässern zu dürrem Lande,
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 fruchtbares Land zur salzigen Steppe wegen der Bosheit derer, die es bewohnten.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 Er machte die Wüste zum Wasserteich und dürres Land zu Quellorten von Gewässern.
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 Er ließ daselbst Hungernde wohnen, und sie gründeten eine Stadt, in der sie wohnen konnten.
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 Sie besäeten Felder und pflanzten Weinberge, die gaben alljährlich Früchte.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Und er segnete sie, daß sie sich überaus vermehrten, und gab ihnen nicht wenig Vieh.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Aber sie nahmen ab und wurden gebeugt durch den Druck des Unglücks und Jammers.
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 “Er gießt Verachtung über Edle ausund läßt sie irren in unwegsamer Öde.”
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 Er hob den Armen aus dem Elend empor und machte die Geschlechter einer Herde gleich.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 “Die Frommen sehen's und freuen sich, und die Bosheit schließt ihr Maul”.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Wer ist weise? Der beachte dies, und sie mögen merken auf die Gnadenerweisungen Jahwes!
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
