4 Mose 34
1 Und Jahwe redete mit Mose also:
Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Befiehl den Israeliten und sprich zu Ihnen: Wenn ihr in das Land kommt, so soll dies das Gebiet sein, das euch als Erbbesitz zufällt: das Land Kanaan in seiner ganzen Ausdehnung.
Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Kanaans Land, da skal dette være det Land, som skal falde eder til Arv, nemlig Kanaans Land efter sine Grænser.
3 Als Südseite soll euch gelten der Landstrich von der Steppe Zin an Edom entlang; und zwar soll euch als östlicher Ausgangspunkt eurer Südgrenze das Ende des Salzmeers gelten.
Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen.
4 Sodann soll sich eure Grenze südlich von der Skorpionenstiege herumziehn bis nach Zin hinüber und weiter, bis sie südlich von Kades Barnea endigt. Sodann laufe sie aus nach Hazar Adar und hinüber nach Azmon.
Og eders Landemærke skal gaa omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaa igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaa ud til Hazar-Adar og gaa over til Azmon.
5 Von Azmon aus wende sich die Grenze nach dem Bach Ägyptens hin, bis sie am Meere endigt.
Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.
6 Und was die Westgrenze anlangt, so soll euch das große Meer als solche gelten; das sei eure Westgrenze.
Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten.
7 Und dies soll euch als Nordgrenze gelten: vom großen Meer an sollt ihr euch die Grenze ziehen bis zum Berge Hor;
Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor.
8 vom Berge Hor an sollt ihr die Grenze ziehen bis dahin, wo es nach Hamath hineingeht, und Endpunkt der Grenze soll Zedad sein.
Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.
9 Sodann laufe die Grenze aus nach Siphron und weiter bis Hazar Enan als zu ihrem Endpunkte. Das sei eure Nordgrenze.
Og Landemærket skal gaa ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden.
10 Und als Ostgrenze sollt ihr euch festsetzen: von Hazar Enan nach Sepham.
Og I skulle maale eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam.
11 Von Sepham aber zieht sich die Grenze abwärts nach Haribla, östlich von Ain; sodann ziehe sie sich abwärts und streife den Bergrücken östlich vom See Kinnereth.
Og Landemærket skal gaa ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gaa ned og berøre Siden af Kinnereths Hav imod Østen.
12 Weiter ziehe sich die Grenze hinab an den Jordan, bis sie am Salzmeer endigt. Das sollen ringsum die Grenzen eures Landes sein.
Og Landemærket skal gaa ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring.
13 Und Mose gab den Israeliten Anweisung und sprach: Das ist das Land, welches ihr vermittelst des Loses zum Besitz angewiesen erhalten sollt, welches Jahwe den neunundeinhalb Stämmen zu geben befohlen hat.
Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som Herren befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme;
14 Denn die zum Stamme der Rubeniten gehörenden Familien und die zum Stamme der Gaditen gehörenden Familien und der halbe Stamm Manasse, - die haben ihren Erbbesitz erhalten.
thi Rubeniternes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.
15 Die zweiundeinhalb Stämme haben ihren Erbbesitz jenseits auf der Ostseite des Jordan gegenüber Jericho erhalten.
De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen.
16 Und Jahwe redete mit Mose also:
Og Herren talede til Mose og sagde:
17 Dies sind die Namen der Männer, die euch das Land zuteilen sollen. Eleasar, der Priester, und Josua, der Sohn Nuns;
Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele Landet til Arv mellem eder: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.
18 ferner sollt ihr je einen Fürsten von jedem Stamme bei der Austeilung des Landes hinzuziehen.
Og een Fyrste af hver Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.
19 Und dies sind die Namen der Männer: vom Stamme Juda Kaleb, der Sohn Jephunnes;
Disse ere Navnene paa Mændene: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;
20 vom Stamme der Simeoniten Samuel, der Sohn Ammihubs;
og af Simeons Børns Stamme Semuel, Ammihuds Søn;
21 vom Stamme Benjamin Elidab, der Sohn Kislons;
af Benjamins Stamme Elidad, Kisions Søn;
22 als Fürst des Stammes der Daniten Buki, der Sohn Iglis;
og af Dans Børns Stamme en Fyrste, Bukki, Jogli Søn;
23 von den Söhnen Josephs. als Fürst des Stammes der Manassiten Haniel, der Sohn Ephods,
af Josefs Børn, af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Efods Søn;
24 und als Fürst des Stammes der Ephraimiten Kemuel, der Sohn Siphthans;
og af Efraims Børns Stamme en Fyrste, Kemuel, Siftans Søn;
25 als Fürst der Sebutoniten Elizaphan, der Sohn Parnachs;
og af Sebulons Børns Stamme en Fyrste, Elizafan, Parnaks Søn;
26 als Fürst der Issachariten Paltiel, der Sohn Asans;
og af Isaskars Børns Stamme en Fyrste, Paltiel, Assans Søn;
27 als Fürst der Asseriten Ahihud, der Sohn Selomis;
og af Asers Børns Stamme en Fyrste, Akihud, Selomi Søn;
28 als Fürst der Naphthaliten Pedahel, der Sohn Ammihuds.
og af Nafthali Børns Stamme en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn.
29 Das sind die, welchen Jahwe befahl, den Israeliten im Lande Kanaan ihr Erbe auszuteilen.
Disse ere de, som Herren bød at dele Arven imellem Israels Børn, i Kanaans Land.
