Job 5
1 Rufe nur! Giebt's einen, der dir Antwort gäbe? und an wen unter den Heiligen wolltest du dich wenden?
Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
2 Denn den Thoren mordet sein Unmut, und den Albernen tötet sein Eifern.
Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
3 Ich habe einen Thoren festgewurzelt gesehen, verwünschte aber plötzlich seine Stätte.
Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
4 Seinen Kindern bleibt die Hilfe fern; sie müssen sich zertreten lassen im Thor, und keiner errettet sie.
Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
5 Seine Ernte verzehrt der Hungrige - selbst aus den Dornen holt er sie heraus - und Durstige schnappen nach seinem Gut.
Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
6 Denn Unheil wächst nicht aus dem Staub hervor, noch sprießt das Elend aus dem Boden:
Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
7 Nein, der Mensch ist zum Elend geboren, so wie der Flamme Kinder aufwärts fliegen.
men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
8 Ich aber würde mich an den Allmächtigen wenden und meine Sache Gott vorlegen,
Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
9 der große Dinge thut, die unerforschlich, und Wunder, die unzählbar sind:
til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
10 Der der Erde Regen schenkt und Wasser auf die Fluren sendet,
ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
11 der Niedrige hoch emporhebt, und Trauernde erfahren hohes Heil.
for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
12 Er vereitelt die Pläne der Listigen, daß ihre Hände nichts Beständiges schaffen.
ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13 Er fängt die Klugen in ihrer eignen List, und der Verschlagenen Anschlag überstürzt sich.
ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
14 Am hellen Tage stoßen sie auf Finsternis und wie zur Nachtzeit tappen sie am Mittag.
om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
15 So rettet er vom Schwert, aus ihrem Rachen, und aus der Gewalt des Starken den Armen.
Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
16 So geht dem Schwachen Hoffnung auf, und die Bosheit schließt ihr Maul.
saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17 O, glücklich der Mann, den Gott zurechtweist! - so verschmähe nicht die Zucht des Allmächtigen!
Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
18 Denn er verwundet, doch er verbindet auch; er zerschlägt, und seine Hände heilen.
Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
19 Aus sechs Nöten errettet er dich, und in sieben trifft dich kein Unheil.
I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
20 Bei Hungersnot errettet er dich vom Tode und im Kriege von den Streichen des Schwerts.
I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
21 Vor der Zunge Geißel bist du geborgen, hast nichts zu fürchten, wenn Verheerung naht.
Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22 Der Verheerung und der Teuerung kannst du lachen, die wilden Tiere brauchst du nicht zu fürchten.
Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
23 Denn mit des Feldes Steinen bist du im Bunde, und die wilden Tiere sind mit dir befreundet.
thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
24 Und so wirst du erfahren, daß wohlbehalten dein Zelt: du musterst deine Behausung und vermissest nichts.
Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
25 Du wirst erfahren, daß deine Nachkommen zahlreich sind, und deine Sprossen wie das Gras der Flur.
Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
26 In Vollreife gehst du zum Grabe ein, gleichwie die Garbe hinaufgebracht wird zu ihrer Zeit.
Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
27 Siehe, das ist's, was wir erforscht, so ist's! Vernimm es und beherzige es wohl!
Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
