< Psalm 92 >

1 Ein Lied, ein Gesang, für den Sabbattag. Gar köstlich ist's, dem Herrn zu danken und Deinem Namen, Höchster, Lob zu singen,
En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2 des Morgens Deine Huld zu künden und in den Nächten Deine Treue
Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 zum Psalter mit zehn Saiten und zur Harfe, zum Saitenspiele auf der Zither.
at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4 Du, Herr, erfreust mich durch Dein Tun; ich juble über Deiner Hände Werk.
paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5 Wie groß sind Deine Werke, Herr, und Deine Pläne tief!
Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6 Der Törichte bemerkt es nimmer; der Tor beachtet's nicht.
Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7 Wenn Frevler blühn, so ist's wie mit dem Gras. Die Übeltäter sprossen alle nur, damit sie ewig untergehen.
En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8 Du aber bist der Höchste, Herr, in Ewigkeit.
Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9 Denn Deine Feinde kommen um, Herr, Deine Feinde; die Übeltäter werden allesamt zerstreut.
Men du, Herre, er høj evindelig.
10 Dem wilden Stiere gleich wächst meine Kraft; gleichwie von Öl, so ist mein Alter frisch.
Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11 Mein Auge sieht mit Lust auf meine Gegner; mit Freuden hört mein Ohr von meiner Widersacher Niederlagen.
Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12 Der Fromme sproßt wie eine Palme, und wächst wie eine Zeder auf dem Libanon,
Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13 ins Haus des Herrn verpflanzt und in den Höfen unseres Gottes grünend,
Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14 sie tragen noch im Alter Früchte, beständig grün und markig bleibend,
De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 zur Kunde, daß der Herr gerecht, daß er mein Hort ist ohne Tadel.
De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

< Psalm 92 >