Psalm 89
1 Ein Lehrgedicht, von Ethan, dem Ezrachiten. Ich singe von des Herrn ewiger Liebe. Mit meinem Mund verkündige ich Deine Treue für künftige Geschlechter.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 Denn ich erklär: Die Liebe ist auf ewigen Grund gebaut; dem Himmel gleich befestigest Du Deine Treue.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 "Mit meinem Auserwählten schloß ich einen Bund; Ich schwor dem David, meinem Knecht:
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 Auf ewig laß ich deinen Stamm bestehen, begründe deinen Thron für alle Zeiten." (Sela)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 Dein unvergleichlich Wesen preist der Himmel, Herr, und Deine Treue mit der heiligen Gemeinde.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 Wer in den Wolken gleicht dem Herrn? Wer von den Gottessöhnen ist dem Herrn ähnlich,
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 dem Gott, so schrecklich in der Heiligen Rat und furchtbar über alle um ihn her?
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 Herr, Gott der Heerscharen! Wer ist, wie Du, so mächtig, Herr? Wie Deine Treue doch für die, die Dich umgeben?
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Du bist des stolzen Meeres Herrscher; nur Du beruhigst seiner Wogen Brandung.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Nur Du schlägst Rahab, daß es kampfunfähig wird, zerstreust mit Deinem starken Arme Deine Feinde.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 Dein ist der Himmel, Dein die Erde; die Welt und was sie füllt, hast Du gegründet.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 Den Norden und den Süden schufest Du; der Tabor und der Hermon hoben sich in Deinem Namen.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 Dir ist ein Arm voll Kraft zu eigen, und stark ist Deine Hand und Deine Rechte hoch erhoben.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 Gerechtigkeit und Recht sind Deines Thrones Pfeiler, und Huld und Treue gehen vor Dir her.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Dem Volke Heil, das jauchzend im Lichte Deines Angesichtes wandelt, Herr,
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 das über Deinen Namen stets frohlockt und das durch Deine Liebe groß dasteht!
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 Die Krone seiner Macht bist Du; durch Deine Huld wächst unsere Macht.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 Fürwahr, dem Herrn ist unser Schild zu eigen, dem Heiligen Israels unser König. -
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Einst sprachst Du im Gesicht zu Deinem Frommen. Du sprachst: "Ich habe aufgeholfen einem Helden und einen Jüngling aus dem Volk erhoben.
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 Ich habe David, meinen Knecht, ergriffen, mit meinem heiligen Öle ihn gesalbt,
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 daß meine Hand beständig mit ihm sei, und daß mein Arm ihn stärke.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 Kein Gegner wird ihn überfallen, kein Frevler ihn bedrängen.
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 Vor ihm zerschmettere ich seine Feinde, und seine Hasser schlage ich zu Boden.
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 Begleiten soll'n ihn meine Huld und Treue, mein Name seine Macht erhöhen!
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 Ich setze seine Hand aufs Meer und auf die Ströme seine Rechte.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 Er soll mich anrufen: 'Mein Vater Du, mein Gott und meines Heiles Hort bist Du.'
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Ich mache ihn zum Erstgeborenen, zum Höchsten von den Erdenkönigen.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 Ich will ihm ewig meine Huld bewahren und unverbrüchlich meinen Bund.
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 Ich mache ewig seinen Stamm und seinen Thron des Himmels Tagen gleich.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 Verlassen aber seine Söhne mein Gesetz und wandeln nicht nach meinen Ordnungen,
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 entweihn sie meine Satzungen und halten nimmer meine Vorschriften,
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 dann strafe ich mit Ruten ihr Vergehen, mit Streichen ihre Missetat.
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 Doch ich entziehe ihm nicht meine Gnade, und meine Treue laß ich ihm nicht fehlen,
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 verletze nimmer meinen Bund und ändre nicht den Ausspruch meiner Lippen.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 Ich schwöre ein für allemal bei meiner Heiligkeit: - Wie sollte ich auch David täuschen? -
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 Sein Stamm soll ewig dauern, sein Thron, der Sonne gleich nach meinem Willen,
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 und wie der Mond für alle Zeiten währen, beständig so, wie dieser in den Wolken!" (Sela)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 Und doch verwirfst Du und verschmähst im Zorne den, den Du gesalbt,
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 vernichtest Deines Knechtes Bund; wirfst seine Krone in den Staub,
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 durchbrichst all seine Mauern, zertrümmerst seine Festen.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 Wer da vorübergeht, der plündert ihn; für seine Nachbarn ist er nur ein Hohn.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Du hebst empor die Rechte seiner Dränger, erfreuest alle seine Feinde.
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Du läßt abprallen seines Schwertes Schneide und ihn im Kampfe nicht bestehn,
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 vernichtest seine Heiligkeit und stürzest seinen Thron zu Boden,
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 verkürzest seine Jugendzeit, und deckest ihn mit Schande zu. (Sela)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 Wie lange, Herr, verbirgst Du Dich so ganz? Wie lange brennt Dein Grimm wie Feuer?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Bedenk doch, was ich für ein Wesen bin! Zu welchem Nichts schufst Du die Menschenkinder alle!
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Wo ist der Mann, der leben bliebe und den Tod nicht schaute, der vor des Grabes Macht sein Leben wahrte? (Sela) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Wo sind, Herr, Deiner Gnade frühere Beweise, die Du dem David schwurst bei Deiner Treue?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Bedenk den Hohn auf Deine Knechte, Herr, den ich von all den vielen Völkern her in meinem Busen trage,
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 den Hohn, mit dem Dich Deine Feinde, Herr, verhöhnen, mit dem sie des von Dir Gesalbten Stamm beschimpfen!
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Gepriesen sei der Herr in Ewigkeit! Amen! Amen!
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
