Psalm 72

1 Von Salomo. - Gott, gib dem König Deine Ordnungen, dem Königssohn Dein Recht,

Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,

2 daß er Dein Volk gemäß dem Rechte richte und Deine Armen nach Gerechtigkeit!

at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.

3 Die Berge laß dem Volke Frieden bringen, Gerechtigkeit die Hügel!

Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.

4 Er schaffe Recht den Elenden im Volk und helfe armer Leute Kindern! Doch den Bedrücker möge er zermalmen!

Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.

5 Er lebe auch, solange Mond und Sonne währen!

De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.

6 Er komme wie der Regen auf die abgemähte Flur, wie Regengüsse auf das Land!

Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!

7 In seinen Tagen blühe auf der Fromme, und Friedensfülle sei, bis nimmer ist der Mond!

I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!

8 Von Meer zu Meere herrsche er, vom Strom bis an der Erde Enden!

Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!

9 Seemächte sollen sich vor ihm erniedrigen und seine Feinde Staub auflecken!

De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.

10 Die Könige von Tarsis und die der Inseln sollen Gaben bringen, Tribut die Könige von Saba und von Seba

Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.

11 und alle Könige ihm huldigen! Ihm sollen alle Heidenvölker dienstbar sein!

Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.

12 Den Armen rettet er, wenn er um Hilfe ruft, den Leidenden, der keinen Beistand hat.

Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.

13 Er schont den Armen und Geringen und rettet der Bedrückten Leben.

Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.

14 Von Schaden und Gewalt erlöst er ihre Seele; denn teuer achtet er ihr Blut.

Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.

15 Man rufe alsdann "Lebe hoch!" Er gibt dafür von Sabas Golde, damit für ihn bete, ihn beständig segne!

Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.

16 Er sei ein Fruchtgefilde auf der Erde! Auf Bergesgipfeln, gleich dem Libanon, da woge auch noch seine Frucht! Sie sprosse aus der Stadt wie Pflanzen aus der Erde!

Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!

17 Sein Name währe ewiglich! Solange eine Sonne ist, so währe auch sein Name! Daß alle Heiden ihn beim Segnen nennen und glücklich preisen! -

Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!

18 Gepriesen sei der Herr und Gott, der Schutzgott Israels, der einzig Wunder tut!

Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!

19 Gepriesen sei der Name seines Herrschertums in Ewigkeit! Die ganze Erde sei erfüllt von seiner Herrlichkeit! Amen! Amen! -

Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!

20 Zu Ende sind die Gebete Davids, des Isaisohnes.

Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.