< Psalm 16 >
1 Ein Weihegesang, von David. - Beacht mich, Herr, wie ich bei Dir mich berge! -
Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.
2 Ich spreche zu dem Herrn: "Du Herr! Du bist mein Glück; nichts geht mir über Dich."
Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;
3 Die Heiligtümer, die im Land, die wundervollen, sind meine ganze Freude.
i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er.
4 Die mehren ihre Schmerzen, die einem anderen zueilen. Ich nehme nimmer teil an ihren Blutspenden und bringe nicht auf meine Lippen ihre Namen.
Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter en anden; jeg vil ikke udgyde deres Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber.
5 Der Herr ist ja mein Anteil und mein Becher. - Du wirfst mein Los. -
Herren er min Arvs Del og mit Bæger; du er den, som opholder min Lod.
6 Die Lose sind für mich aufs Lieblichste gefallen; der Erbanteil gefällt mir über alle Maßen.
Snorene faldt mig paa de liflige Steder, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.
7 Den Herren preise ich, der mich berät, und auch die Nächte, da mich mein Gewissen mahnte.
Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde mig om Nætterne.
8 Ich stelle stets vor mich den Herrn; ich wanke nicht, wenn er zu meiner Rechten steht. -
Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.
9 Drob freue sich mein Herz und juble mein Gemüt! Und sicher ruht mein Leib.
Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig.
10 Du läßt nicht meine Seele in der Unterwelt, und Deinen Frommen läßt Du nicht Verwesung spüren. (Sheol )
Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din hellige se Forraadnelse. (Sheol )
11 Du tust mir kund des Lebens Pfad zur Fülle jener Freuden, die bei Dir nur sind, zu ewigen Wonnen, die in Deiner Rechten.
Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.