< Psalm 107 >

1 "Dem Herrn sagt Dank! Denn er ist gut. Auf ewig währet seine Huld."
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 So singen die vom Herrn Erlösten, die er aus Feindes Hand befreit
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 und aus den Ländern sammelt von Morgen, Abend, Mitternacht und Süden. -
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Sie irren in der Steppenwüste und finden keine Bahn zur Wohnstatt hin.
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 Sie leiden Durst und Hunger, und ihre Seele sinkt darob in Ohnmacht.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Sie schreien zu dem Herrn in ihrer Not; Er rettet sie aus ihren Ängsten
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 und leitet sie auf rechtem Wege, die Wohnstatt zu erreichen.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 daß er ihr Lechzen stillt und ihren Hunger mit dem Nötigen befriedigt! -
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 In Finsternis und Todesschatten sitzen sie, gebannt in Elend und in Eisen;
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 denn Gottes Worten widerspenstig, verschmähen sie des Höchsten Rat.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Durch Mühsal beugt er ihren Sinn; sie werden machtlos; niemand hilft.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Sie schrein zum Herrn in ihrer Not; er rettet sie aus ihren Ängsten.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Aus Finsternis und Todesschatten führt er sie, und ihre Fesseln sprengt er auf.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 daß er zertrümmert eherne Pforten und Eisenriegel bricht! -
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Die Kranken leiden schwer ob ihres Sündenwandels und wegen ihrer Missetaten,
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 daß sie vor jeder Speise ekelt und sie des Todes Pforten schon berühren.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Sie schreien zu dem Herrn in ihrer Not; er rettet sie aus ihren Ängsten.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Er schickt sein Wort, macht sie gesund und rettet sie vor ihren Grüften.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 ihm Dankesopfer bringen, jubelnd seine Taten künden! -
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Die auf der See in Schiffen fahren und ihr Geschäft auf großen Wassern treiben,
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 erblicken hier des Herren Werke und seine Wunder mit der tiefen Flut.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 Ein Sturm erhebt sich auf sein Wort, und seine Wellen türmen sich.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Sie steigen bis zum Himmel, fahren in die Tiefen. Ihr Leben ist gefährdet.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Sie tanzen, schwanken wie Betrunkene. Dahin ist ihre ganze Kunst.
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Sie schrein zum Herrn in ihrer Not; er rettet sie aus ihren Ängsten.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Er macht den Sturm zum Säuselwind; da legen sich des Meeres Wellen.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Sie jubeln, daß sie stille liegen und er sie an ihr Endziel führt.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 und ihn vor allem Volk erheben und ihn im Kreis der Alten loben! -
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 Er macht zur Wüste Ströme, zu dürrem Lande Quellenorte,
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 ein fruchtbar Land zum salzigen Grund, der Bosheit der Bewohner wegen.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 Er macht zum Wasserteich die Wüste und dürres Land zum Quellenort;
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 die Hungrigen läßt er hier wohnen; Sie bauen eine Wohnstatt dort,
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 besäen Felder, pflanzen Weinberge, die lohnend Früchte tragen.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Er segnet sie, daß sie sich riesig mehren, und läßt ihr Vieh sich nicht vermindern.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Vermindern sie sich, werden sie gebeugt von Druck und Elend und von Jammer,
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 dann gießt auf Fürsten er Verachtung aus und führt sie in die unwegsame Öde.
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 Doch aus dem Elend hebt er Arme auf und macht Geschlechter Herden gleich.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Das sehen Redliche und freuen sich, und jeder Frevelmund verstummt. -
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Wer weise ist, beachtet dies, und Anerkennung finden so des Herren Gnadentaten.
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!

< Psalm 107 >