Job 22
1 Darauf erwidert Eliphaz von Teman mit den Worten:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 "Hat Gott von einem Manne Nutzen? Nein, nur zum eigenen Nutzen ist man fromm.
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Hat der Allmächtige etwas von deiner Tugend, Gewinn von deiner Lauterkeit?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Zeiht er dich etwa deiner Frömmigkeit und zieht dich deshalb vor Gericht?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Kann nicht dein Frevel mannigfaltig sein und deine Sünden ohne Maß?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Gewiß hast du den Bruder ohne Grund gepfändet und Nackten ihre Kleider ausgezogen.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Dem Müden hast du keinen Trunk gespendet und Hungrigen das Brot versagt.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 'Dem Mann der Faust gehört das Land, und nur der Stolze darf drin wohnen', so dachtest du.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 So hast du Witwen hilflos ziehen lassen; die Waisen hat dein Arm bedrückt.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Deshalb sind Schlingen rings um dich und ängstigt jählings dich der Schrecken.
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 Ist's nicht so, daß du gar nichts siehst, wenn Finsternis und Wasserwolken dich bedecken?
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 Nun, ist nicht Gott so hoch in Himmelshöhen? Schau nur empor, wie hoch der Sterne Haupt!
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Da denkst du wohl: Wie kann denn Gott etwas bemerken? Kann er denn hinterm Wolkendunkel etwas unterscheiden?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Umschleiern ihn doch Wolken, daß er nichts sehen kann, und auch der Himmelskreis ist in Bewegung.'
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Willst du denn von der Vorzeit Pfaden den betreten, den jene alten Sünder gingen?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Sie, die gepackt zur Unzeit wurden, und deren Sein die Wasserflut verschlang,
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 die einst zu Gott gesprochen: 'Bleib uns fern!' - Was tat doch ihnen der Allmächtige?
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Er, der mit Segen ihre Häuser füllte. Der Plan mit diesen Frevlern ist mir unbegreiflich. -
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 Die Frommen sehen es noch heut und freuen sich; der Schuldlose verspottet sie!
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 'Ist unser Widersacher nicht vernichtet? Und seinen Rest verzehrte noch das Feuer.'
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 Vertrau allein auf ihn, so hast du Frieden! Durch jene wird dir reichlicher Gewinn.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Laß dich von seinem Mund belehren! Zu Herzen nimm dir seine Worte!
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Wenn du gebessert zum Allmächtigen dich kehrst, entfernst aus deinem Zelte unrecht Gut,
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 Golderz für Staub erachtend und für der Bäche Kiesel Ophirgold,
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 daß dir so der Allmächtige zum Goldberg wird, zu einem Silberhaufen,
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 dann kannst du vorm Allmächtigen dich dem verwöhnten Kinde gleich gebärden und kannst dein Angesicht zu Gott erheben.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Du bittest ihn, er hört auf dich; was du gelobt, kannst du erfüllen.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Was du dir vornimmst, wird dir glücken, und hell vor dir liegt deine Straße.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 Wenn du in Demut Hochmut eingestanden, dann hilft er auch dem Demutsvollen.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 So rettet er den Nichtschuldlosen; doch wird er nur gerettet durch deiner Hände Reinigung."
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
