Job 21
1 Darauf erwidert Job und spricht:
Da tok Job til orde og sa:
2 "Mögt ihr auf meine Rede nochmals hören, und wär's zu eurem Zeitvertreib!
Hør aktsomt på mitt ord og la dette være den trøst I yder mig!
3 Ertragt mich! Laßt mich, reden! Dann scheltet nur, wenn ich geredet!
Tål mig, så jeg kan få tale, og når jeg har talt, kan du spotte.
4 Erhebe ich denn gegen einen Menschen Klage? Oder - warum soll ich nicht ungeduldig werden dürfen?
Mon min klage gjelder et menneske? Eller hvorfor skulde min ånd ikke bli utålmodig?
5 Zu mir kehrt euch, erstarret! Die Hand legt auf den Mund!
Vend eder til mig og bli forferdet og legg hånd på munn!
6 Ich werde ganz erschüttert, denke ich daran; an Leib und Seele zittere ich.
Kommer jeg det i hu, så forferdes jeg, og mitt kjød gripes av skjelving.
7 Wie kommt's, daß Frevler leben dürfen und alternd noch an Kräften wachsen?
Hvorfor blir de ugudelige i live, blir gamle og tiltar endog i velmakt?
8 Bei ihnen bleibt ihr Stamm, und er gedeiht, solang sie leben, und stets vor Augen bleiben ihnen ihre Sprößlinge.
De ser sine barn trives omkring sig, og sine efterkommere har de for sine øine.
9 Und sicher vor Gefahr sind ihre Häuser; die Gottesrute trifft sie nicht.
Deres hus er sikre mot redsler, og Guds ris kommer ikke over dem.
10 Sein Stier bespringt und läßt es nicht entgleiten, und seine Kuh kalbt leicht und tut nicht eine Fehlgeburt.-
Hans okse parrer sig og spiller ikke, hans ku kalver og kaster ikke i utide.
11 Gleich einer Herde lassen sie die Kinderschar hinaus, und munter hüpfen ihre Jungen.
De slipper sine barn ut som småfeet, og deres smågutter hopper omkring.
12 Sie spielen froh zu Pauken und zu Zithern und freuen sich beim Flötenschalle.
De synger til tromme og citar, og de gleder sig ved fløitens lyd.
De lever sine dager i lykke, og i et øieblikk farer de ned til dødsriket. (Sheol h7585)
14 und sagen doch zu Gott: 'Du bleib uns fern!' 'Wir wollen nichts von Deinen Wegen wissen!'
Og dog sa de til Gud: Vik fra oss! Vi har ikke lyst til å kjenne dine veier.
15 'Was soll es, daß wir dem Allmächtigen dienen? Was nützt es uns, ihn bittend anzugehen?'
Hvad er den Allmektige, at vi skulde tjene ham, og hvad gagn skulde vi ha av å vende oss til ham med bønn?
16 Nun, läge nicht ihr Glück in ihrer Hand, dann wäre mir das Planen dieser Frevler unbegreiflich.
Ja, men deres lykke står ikke i deres egen hånd. - De ugudeliges tanker er langt fra mine tanker.
17 Wie oft erlischt der Frevler Leuchte und überfällt sie ihr Verderben? Wie oft teilt er in seinem Zorne Schmerzen aus? -
Hvor ofte utslukkes vel de ugudeliges lampe, og hvor ofte hender det at ulykke kommer over dem? Hvor ofte tildeler han dem vel smerter i sin vrede?
18 Sie sollen werden wie das Stroh vorm Winde, wie Spreu, vom Sturm entführt!
Hvor ofte blir de vel som strå for vinden, som agner stormen fører bort?
19 'Gott hat sein Unheil eben dessen Kindern aufgespart.' Er zahle ihm es heim, daß er es selber fühle!
Men Gud gjemmer hans straff til hans barn. - Ja, men han burde straffe ham selv, så han fikk kjenne det.
20 Er selber sollte seinen Becher kosten und von dem Grimm des Höchsten trinken müssen!
Med egne øine burde han få se sin undergang, og av den Allmektiges vrede burde han få drikke selv.
21 Was braucht ihn denn zu kümmern, wie's seinem Haus nach seinem Tode geht, wenn seiner Monde Zahl zu Ende ist?
For hvad bryr han sig om sitt hus efter sin død, når hans måneders tall er ute?
22 Kann man denn Gott das Wissen lehren, da er doch von der Höhe aus verfügt?
Vil nogen lære Gud visdom, han som dømmer de høieste?
23 Der eine stirbt in vollem Glücke, ganz ruhig, wohlgemut.
Den ene dør midt i sin velmakt, helt trygg og rolig;
24 Von Fett sind seine Lenden voll; sein Körper wird mit Mark getränkt.
hans kar var fulle av melk, og margen i hans ben var saftfull.
25 Der andre stirbt verzweiflungsvoll, hat niemals von dem Glück gekostet.
Den andre dør med sorg i hjertet og har aldri nytt nogen lykke.
26 Zusammen liegen sie im Staube; Gewürm deckt beide zu.
Begge ligger de i støvet, og makk dekker dem.
27 Ich kenne eure Meinung wohl; ihr ziehet an den Haaren Gründe gegen mich herbei.
Se, jeg kjenner eders tanker og de onde råd hvormed I gjør urett mot mig;
28 Ihr sagt: 'In welcher Lage ist das Haus des edlen Mannes?' 'In welcher ist das Wohngezelt der Frevler?'
for I sier: Hvor er tyrannens hus, og hvor er det telt de ugudelige bor i?
29 Befragt ihr nicht die Leute, die auf den Lauf der Welten achten? Und ihre Zeugnisse könnt ihr nicht ablehnen.
Har I aldri spurt dem som har faret vidt omkring? Og I vil vel ikke forkaste deres vidnesbyrd,
30 Der Frevler bleibt vom Unheilstag verschont, vom Tag, wo Steuern eingetrieben werden.
at den onde spares på ulykkens dag, på vredens dag føres han unda.
31 Wer hält ihm seinen Wandel vor, und wer vergilt ihm, was er tat?
Hvem foreholder ham hans ferd like i hans ansikt? og når han gjør noget, hvem gjengjelder ham det?
32 Er wird zu Grab getragen, und auf dem Grabespolster ruht er ungestört.
Til graven bæres han med ære, og over gravhaugen holder de vakt.
33 Des Grabes Schollen sind ihm süß. So lockt er alle Welt sich nach, und vor ihm schreiten Zahllose einher.
Søt er hans hvile i dalens muld, og alle mennesker vandrer i hans spor, og det er ikke tall på dem som har gått foran ham.
34 Wie leer ist euer Trost! Und eure Antworten sind unaufrichtig."
Hvor kan I da trøste mig med så tom en trøst? Av eders svar blir det bare troløshet tilbake.
