< Job 21 >

1 Darauf erwidert Job und spricht:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 "Mögt ihr auf meine Rede nochmals hören, und wär's zu eurem Zeitvertreib!
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Ertragt mich! Laßt mich, reden! Dann scheltet nur, wenn ich geredet!
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4 Erhebe ich denn gegen einen Menschen Klage? Oder - warum soll ich nicht ungeduldig werden dürfen?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5 Zu mir kehrt euch, erstarret! Die Hand legt auf den Mund!
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6 Ich werde ganz erschüttert, denke ich daran; an Leib und Seele zittere ich.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Wie kommt's, daß Frevler leben dürfen und alternd noch an Kräften wachsen?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Bei ihnen bleibt ihr Stamm, und er gedeiht, solang sie leben, und stets vor Augen bleiben ihnen ihre Sprößlinge.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Und sicher vor Gefahr sind ihre Häuser; die Gottesrute trifft sie nicht.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Sein Stier bespringt und läßt es nicht entgleiten, und seine Kuh kalbt leicht und tut nicht eine Fehlgeburt.-
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Gleich einer Herde lassen sie die Kinderschar hinaus, und munter hüpfen ihre Jungen.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Sie spielen froh zu Pauken und zu Zithern und freuen sich beim Flötenschalle.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
13 Ihr Leben geht im Glück zu Ende; sie steigen zu der Unterwelt in Frieden (Sheol h7585)
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 und sagen doch zu Gott: 'Du bleib uns fern!' 'Wir wollen nichts von Deinen Wegen wissen!'
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 'Was soll es, daß wir dem Allmächtigen dienen? Was nützt es uns, ihn bittend anzugehen?'
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16 Nun, läge nicht ihr Glück in ihrer Hand, dann wäre mir das Planen dieser Frevler unbegreiflich.
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17 Wie oft erlischt der Frevler Leuchte und überfällt sie ihr Verderben? Wie oft teilt er in seinem Zorne Schmerzen aus? -
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 Sie sollen werden wie das Stroh vorm Winde, wie Spreu, vom Sturm entführt!
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 'Gott hat sein Unheil eben dessen Kindern aufgespart.' Er zahle ihm es heim, daß er es selber fühle!
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20 Er selber sollte seinen Becher kosten und von dem Grimm des Höchsten trinken müssen!
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Was braucht ihn denn zu kümmern, wie's seinem Haus nach seinem Tode geht, wenn seiner Monde Zahl zu Ende ist?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22 Kann man denn Gott das Wissen lehren, da er doch von der Höhe aus verfügt?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Der eine stirbt in vollem Glücke, ganz ruhig, wohlgemut.
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24 Von Fett sind seine Lenden voll; sein Körper wird mit Mark getränkt.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Der andre stirbt verzweiflungsvoll, hat niemals von dem Glück gekostet.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Zusammen liegen sie im Staube; Gewürm deckt beide zu.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 Ich kenne eure Meinung wohl; ihr ziehet an den Haaren Gründe gegen mich herbei.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Ihr sagt: 'In welcher Lage ist das Haus des edlen Mannes?' 'In welcher ist das Wohngezelt der Frevler?'
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29 Befragt ihr nicht die Leute, die auf den Lauf der Welten achten? Und ihre Zeugnisse könnt ihr nicht ablehnen.
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 Der Frevler bleibt vom Unheilstag verschont, vom Tag, wo Steuern eingetrieben werden.
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31 Wer hält ihm seinen Wandel vor, und wer vergilt ihm, was er tat?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Er wird zu Grab getragen, und auf dem Grabespolster ruht er ungestört.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Des Grabes Schollen sind ihm süß. So lockt er alle Welt sich nach, und vor ihm schreiten Zahllose einher.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 Wie leer ist euer Trost! Und eure Antworten sind unaufrichtig."
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!

< Job 21 >