Job 21
1 Darauf erwidert Job und spricht:
Men Job svarede og sagde:
2 "Mögt ihr auf meine Rede nochmals hören, und wär's zu eurem Zeitvertreib!
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Ertragt mich! Laßt mich, reden! Dann scheltet nur, wenn ich geredet!
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 Erhebe ich denn gegen einen Menschen Klage? Oder - warum soll ich nicht ungeduldig werden dürfen?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Zu mir kehrt euch, erstarret! Die Hand legt auf den Mund!
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 Ich werde ganz erschüttert, denke ich daran; an Leib und Seele zittere ich.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Wie kommt's, daß Frevler leben dürfen und alternd noch an Kräften wachsen?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Bei ihnen bleibt ihr Stamm, und er gedeiht, solang sie leben, und stets vor Augen bleiben ihnen ihre Sprößlinge.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Und sicher vor Gefahr sind ihre Häuser; die Gottesrute trifft sie nicht.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Sein Stier bespringt und läßt es nicht entgleiten, und seine Kuh kalbt leicht und tut nicht eine Fehlgeburt.-
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 Gleich einer Herde lassen sie die Kinderschar hinaus, und munter hüpfen ihre Jungen.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 Sie spielen froh zu Pauken und zu Zithern und freuen sich beim Flötenschalle.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 und sagen doch zu Gott: 'Du bleib uns fern!' 'Wir wollen nichts von Deinen Wegen wissen!'
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 'Was soll es, daß wir dem Allmächtigen dienen? Was nützt es uns, ihn bittend anzugehen?'
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Nun, läge nicht ihr Glück in ihrer Hand, dann wäre mir das Planen dieser Frevler unbegreiflich.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 Wie oft erlischt der Frevler Leuchte und überfällt sie ihr Verderben? Wie oft teilt er in seinem Zorne Schmerzen aus? -
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 Sie sollen werden wie das Stroh vorm Winde, wie Spreu, vom Sturm entführt!
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 'Gott hat sein Unheil eben dessen Kindern aufgespart.' Er zahle ihm es heim, daß er es selber fühle!
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 Er selber sollte seinen Becher kosten und von dem Grimm des Höchsten trinken müssen!
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 Was braucht ihn denn zu kümmern, wie's seinem Haus nach seinem Tode geht, wenn seiner Monde Zahl zu Ende ist?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 Kann man denn Gott das Wissen lehren, da er doch von der Höhe aus verfügt?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 Der eine stirbt in vollem Glücke, ganz ruhig, wohlgemut.
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 Von Fett sind seine Lenden voll; sein Körper wird mit Mark getränkt.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 Der andre stirbt verzweiflungsvoll, hat niemals von dem Glück gekostet.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 Zusammen liegen sie im Staube; Gewürm deckt beide zu.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 Ich kenne eure Meinung wohl; ihr ziehet an den Haaren Gründe gegen mich herbei.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 Ihr sagt: 'In welcher Lage ist das Haus des edlen Mannes?' 'In welcher ist das Wohngezelt der Frevler?'
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Befragt ihr nicht die Leute, die auf den Lauf der Welten achten? Und ihre Zeugnisse könnt ihr nicht ablehnen.
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 Der Frevler bleibt vom Unheilstag verschont, vom Tag, wo Steuern eingetrieben werden.
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Wer hält ihm seinen Wandel vor, und wer vergilt ihm, was er tat?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 Er wird zu Grab getragen, und auf dem Grabespolster ruht er ungestört.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 Des Grabes Schollen sind ihm süß. So lockt er alle Welt sich nach, und vor ihm schreiten Zahllose einher.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
34 Wie leer ist euer Trost! Und eure Antworten sind unaufrichtig."
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
