2 Samuel 22
1 David dichtete für den Herrn die Worte dieses Liedes, zu der Zeit, da ihn der Herr aus der Hand aller seiner Feinde und besonders aus der des Saul befreite.
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 Er sprach: "Ein Fels ist mir der Herr und eine Rettungsburg,
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 mein Gott mein Hort, wo ich mich berge, mein Schild, mein sieghaft Horn und meine Feste.
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 'Gepriesen sei der Herr!' das einzig rufe ich und bin von meinen Feinden schon erlöst.
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 Schon hatten Todesfluten mich umgeben; mich schreckten des Verderbens Ströme.
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol h7585)
7 Da rief ich in der Not zum Herrn und schrie zu meinem Gott um Hilfe. Er hört in seinem Tempel meine Stimme, und mein Geschrei dringt ihm zu Ohren.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 Die Erde schütterte und bebte; des Himmels Festen zitterten und wankten. Er war ergrimmt.
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 Aufquoll aus seiner Nase Rauch; aus seinem Munde sprühte Feuer, und eine Glut ward von ihm ausgesprüht.
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 Den Himmel neigte er und fuhr herab, tief Dunkel unter seinen Füßen.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Er fuhr auf einem Cherub, flog einher, auf Windesflügeln schwebend.
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 Zur Hülle nahm er Dunkel rings um sich und Wasserflut und dicht Gewölk.
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 An seiner Nähe Glanz entzündeten sich Feuerströme.
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Der Herr im Himmel donnerte; der Höchste ließ die Stimme dröhnen.
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 Und Pfeile schoß er ab nach allen Seiten und warf die Blitze hin in regelloser Wahl.
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 Des Meeres Betten zeigten sich; der Erde Gründe wurden bloßgelegt vor dem Gedroh des Herrn, vor seinem Zornesschnauben.
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 Herab griff er und faßte mich und zog mich aus gewaltigen Gewässern,
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 entriß mich meinen argen Feinden und meinen überlegnen Hassern,
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 die mich an meinem Unglückstage überfielen. So wurde mir der Herr zur Stütze.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 Er führte mich hinaus ins Freie, befreite mich, weil er an mir Gefallen fand.
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Der Herr vergalt mir so nach meiner Rechtlichkeit und lohnte mir nach meiner Hände Reinheit.
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Denn immer halte ich des Herren Wege und frevle nimmer gegen meinen Gott,
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 denn alle seine Rechte habe ich vor Augen und lasse seine Satzungen nicht aus dem Sinn.
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 Ich habe ihm mich ungeteilt ergeben und mich vor meiner Lieblingssünde wohl gehütet.
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 Darum vergalt der Herr mir auch nach meiner Rechtlichkeit, nach meiner ihm bekannten Reinheit.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 Du bist dem Holden hold, dem Treugesinnten treugesinnt,
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 verfährst mit Reinen rein, doch böse mit dem Bösen.
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 Dem armen Volke stehst Du bei; doch auf den Stolzen senkst Du Deine Augen.
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 Du bist mein Licht, Du Herr, Du Herr, mein Gott, der meine Finsternis erhellt.
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 Mit Dir erstürme ich die Wälle; und Mauern überspringe ich mit meinem Gott.
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Truglos ist Gottes Weg; geläutert ist das Wort des Herrn, ein Schild für alle, die zu ihm sich flüchten.
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 Denn wer ist Gott, wenn nicht der Herr? Wer sonst ein Hort als unser Gott?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Das ist der Gott, der meine feste Zuflucht ist, der unbehindert seines Weges eilt,
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 der gleich den Rehen meine Füße macht und mich auf meine Höhen stellt,
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 der meine Hände kämpfen lehrt und meine Arme eherne Bogen spannen läßt.
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 Du reichst mir Deinen Siegesschild, und Deine Rechte stützet mich, und Deine Stärkung macht mich kräftig.
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Und meinen Schritten gibst Du weiten Raum, und meine Knöchel wanken nicht.
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 Ich setze meinen Feinden nach und greife sie und kehre nicht zurück, bis daß ich sie vernichtet habe.
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Ich schlage sie, daß sie sich nimmermehr erheben, und daß sie unter meinen Füßen liegen.
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 Du gürtest mich mit Kraft zum Kampfe, und meine Gegner beugst Du unter mich.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 Und meiner Feinde Rücken zeigst Du mir, daß ich vertilge meine Hasser.
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 Sie rufen - niemand hilft - zum Herrn; er hört sie nicht.
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Und ich zermalme sie wie Staub vorm Winde; zerstampfe sie gleich Gassenkot.
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 Du rettest mich vor Tausenden von Kriegervölkern; zum Haupt von Heiden machst Du mich; mir unbekannte Leute dienen mir.
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Des Auslands Söhne schmeicheln mir; aufs Hörensagen leisten sie mir schon Gehorsam,
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 und andere Fremdlinge verschwinden und sitzen zitternd in Verstecken.
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 Lebendig ist der Herr und hochgepriesen als mein Hort, und als mein hilfereicher Gott steht hoch er da.
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 Gott, der Du mir verhilfst zur Rache und Völker mir zu Füßen legst,
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 der Du vor meinen Feinden mich errettest, Du machst mich fürder meinen Gegnern unerreichbar und rettest mich vor Wüterichen.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 dafür lobpreise ich Dich bei den Heiden, Herr, und singe also Deinem Namen:
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 'Heilvoller Turm für seinen König, der David, den er salbte, Huld erweist und seinem Stamme ewiglich.'"
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
