Psalm 86

1 Ein Gebet Davids. / Neige, Jahwe, dein Ohr, erhöre mich, / Denn ich bin elend und arm!

En bønn av David. Bøi, Herre, ditt øre, svar mig! for jeg er elendig og fattig.

2 Behüte mein Leben, denn ich bin fromm. / Hilf du, mein Gott, deinem Knechte, / Der sich auf dich verläßt!

Bevar min sjel! for jeg er from. Frels din tjener, du min Gud, ham som setter sin lit til dig!

3 Sei du, Adonái, mir gnädig, / Denn zu dir ruf ich den ganzen Tag!

Vær mig nådig, Herre! for til dig roper jeg hele dagen.

4 Deines Knechtes Seele erfreue, / Denn zu dir, Adonái, erheb ich mein Herz.

Gled din tjeners sjel! for til dig, Herre, løfter jeg min sjel.

5 Denn du, Adonái, bist gütig, verzeihest gern, / Bist reich an Gnade für alle, die zu dir rufen.

For du, Herre, er god og villig til å forlate og rik på miskunnhet mot alle dem som påkaller dig.

6 Vernimm doch, Jahwe, mein Beten; / Horch auf mein lautes Flehn!

Vend øret, Herre, til min bønn, og merk på mine inderlige bønners røst!

7 Bin ich in Not, so ruf ich dich an, / Weil du mich erhörst.

På min nøds dag kaller jeg på dig, for du svarer mig.

8 Dir, Adonái, gleicht keiner unter den Göttern, / Und deinen Werken kommt nichts gleich,

Ingen er som du blandt gudene, Herre, og intet er som dine gjerninger.

9 Alle Völker, die du gemacht, sie müssen kommen, / Vor dir, Adonái, sich bücken / Und deinen Namen ehren.

Alle hedningene, som du har skapt, skal komme og tilbede for ditt åsyn, Herre, og ære ditt navn.

10 Denn du bist groß und wundertätig, / du, du allein bist Gott.

For du er stor og den som gjør undergjerninger; du alene er Gud.

11 Lehre mich, Jahwe, deinen Weg! / Dir treu und ergeben: so möchte ich wandeln. / Richte mein Herz auf das Eine: / Deinen Namen zu fürchten.

Lær mig, Herre, din vei! Jeg vil vandre i din sannhet. Gi mig et udelt hjerte til å frykte ditt navn!

12 Danken will ich dir, Adonái, mein Gott, von ganzem Herzen — / Und deinen Namen für immer ehren.

Jeg vil prise dig, Herre min Gud, av hele mitt hjerte, og jeg vil ære ditt navn evindelig.

13 Denn deine Huld gegen mich war reich: / Aus größter Todesgefahr hast du mich errettet. (Sheol h7585)

For din miskunnhet er stor over mig, og du har utfridd min sjel av det dype dødsrike. (Sheol h7585)

14 Elohim, es haben sich Frevler erhoben wider mich, / Und eine Rotte von Schreckensmännern trachtet mir nach dem Leben; / Sie haben dich nicht vor Augen.

Gud! Overmodige har reist sig imot mig, og en hop av voldsmenn står mig efter livet, og de har ikke dig for øie.

15 Aber du, Adonái, bist ein barmherziger, gnädiger Gott, / Langmütig und reich an Huld und Treu.

Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rik på nåde og sannhet.

16 Wende dich zu mir und sei mir gnädig, / Verleih deinen Schutz deinem Knecht / Und hilf doch dem Sohn deiner Magd!

Vend dig til mig og vær mig nådig, gi din tjener din styrke og frels din tjenestekvinnes sønn!

17 Tu ein Zeichen an mir zum Guten, / Daß meine Hasser voll Scham es sehn, / Weil du mir geholfen, o Jahwe, und mich getröstet.

Gjør et tegn med mig til det gode, forat mine avindsmenn kan se det og bli til skamme, fordi du, Herre, har hjulpet mig og trøstet mig.