Psalm 51
1 Dem Sangmeister. Ein Psalm Davids.
Til sangmesteren; en salme av David, da profeten Natan var kommet til ham, efterat han var gått inn til Batseba. Vær mig nådig, Gud, efter din miskunnhet, utslett mine overtredelser efter din store barmhjertighet!
2 Als der Prophet Nathan zu ihm kam, / nachdem er zu Batseba eingegangen war.
Tvett mig vel, så jeg blir fri for misgjerning, og rens mig fra min synd!
3 Sei mir gnädig, Elohim, nach deiner Huld, / In großer Erbarmung tilg meine Frevel!
For mine overtredelser kjenner jeg, og min synd er alltid for mig.
4 Wasche mich völlig von meiner Schuld / Und von meiner Sünde mache mich rein!
Mot dig alene har jeg syndet, og hvad ondt er i dine øine, har jeg gjort, forat du skal være rettferdig når du taler, være ren når du dømmer.
5 Denn meine Frevel sind mir bewußt, / Und meine Sünde ist stets vor mir.
Se, jeg er født i misgjerning, og min mor har undfanget mig i synd.
6 An dir allein habe ich gesündigt, / Und was dir mißfällt, hab ich verübt. / Denn du sollst recht behalten mit deinem Spruch, / Rein erscheinen mit deinem Urteil.
Se, du har lyst til sannhet i hjertets innerste; så lær mig da visdom i hjertets dyp!
7 Ich bin ja in Schuld geboren, / In Sünde hat mich meine Mutter empfangen.
Rens mig fra synd med isop så jeg blir ren, tvett mig så jeg blir hvitere enn sne!
8 Doch da du Wahrheit im Herzen liebst, / So mach mir im Innern Weisheit kund!
La mig høre fryd og glede, la de ben fryde sig som du har sønderknust!
9 Entsündige mich mit Ysop, so werd ich rein, / Wasche mich, so werd ich weißer als Schnee.
Skjul ditt åsyn for mine synder, og utslett alle mine misgjerninger!
10 Sprich mir Wonne und Freude zu, / Daß deine Gebeine frohlocken, die du zerschlagen.
Gud, skap i mig et rent hjerte, og forny en stadig ånd inneni mig!
11 Verbirg dein Antlitz vor meinen Sünden, / Und all meine Frevel tilge aus!
Kast mig ikke bort fra ditt åsyn, og ta ikke din Hellige Ånd fra mig!
12 Ein reines Herz schaff mir, Elohim, / Einen festen Geist erneure in mir!
Gi mig igjen din frelses fryd, og ophold mig med en villig ånd!
13 Wirf mich nicht weg von deinem Antlitz, / Deinen Heiligen Geist nimm nicht von mir!
Så vil jeg lære overtredere dine veier, og syndere skal omvende sig til dig.
14 Erfreue mich wieder mit deinem Heil, / Mit willigem Geiste stütze mich!
Fri mig fra blodskyld, Gud, min frelses Gud! Så skal min tunge juble over din rettferdighet.
15 Dann lehre ich Frevler deine Wege, / Und Sünder sollen sich zu dir kehren.
Herre, oplat mine leber! Så skal min munn kunngjøre din pris.
16 Von Blutschuld rette mich, Elohim, du Gott meines Heils! / So jauchzt meine Zunge ob deiner Gnade.
For du har ikke lyst til slaktoffer, ellers vilde jeg gi dig det; i brennoffer har du ikke behag.
17 Adonái, tu mir die Lippen auf; / Dann wird mein Mund deinen Ruhm verkünden.
Offere for Gud er en sønderbrutt ånd, et sønderbrutt og sønderknust hjerte vil du, Gud, ikke forakte.
18 Schlachtopfer begehrst du ja nicht — sonst gäbe ich sie —; / Brandopfer gefallen dir nicht.
Gjør vel imot Sion efter din nåde, bygg Jerusalems murer!
19 Elohims Schlachtopfer sind ein zerbrochener Geist. / Ein zerbrochen, zerschlagen Herz, Elohim, verschmähest du nicht! Tu wohl an Zion in deiner Gnade, / Baue die Mauern Jerusalems! Dann werden dir rechte Opfer gefallen: / Brandopfer, Ganzopfer, / Dann wird man Stiere opfern auf deinem Altar.
Da skal du ha behag i rettferdighets offere, i brennoffer og heloffer; da skal de ofre okser på ditt alter.
