< Psalm 136 >
1 (Der Chor der Priester: ) / — (Der Chor der Gemeinde: ) / Dankt Jahwe, denn er ist gütig. / — Denn ewig währet seine Huld!
Pris Herren! for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
2 Dankt dem Gott der Götter. / — Denn ewig währet seine Huld!
Pris gudenes Gud! for hans miskunnhet varer evindelig.
3 Dankt dem Herrn der Herren. / — Denn ewig währet seine Huld!
Pris herrenes Herre! for hans miskunnhet varer evindelig;
4 (Dankt) dem, der allein große Wunder tut. / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som alene gjør store undergjerninger, for hans miskunnhet varer evindelig;
5 (Dankt) dem, der die Himmel mit Weisheit erschaffen. / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som gjorde himmelen med forstand, for hans miskunnhet varer evindelig;
6 (Dankt) dem, der die Erde über die Wasser ausgebreitet. / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som strakte jorden over vannene, for hans miskunnhet varer evindelig;
7 (Dankt) dem, der große Lichter erschaffen: / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som gjorde de store lys, for hans miskunnhet varer evindelig,
8 Die Sonne, um den Tag zu beherrschen, / — Denn ewig währet seine Huld!
solen til å råde om dagen, for hans miskunnhet varer evindelig,
9 Den Mond und die Sterne, um die Nacht zu beherrschen. / — Denn ewig währet seine Huld!
månen og stjernene til å råde om natten, for hans miskunnhet varer evindelig;
10 (Dankt) dem, der die Ägypter schlug an ihren Erstgebornen / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som slo egypterne i deres førstefødte, for hans miskunnhet varer evindelig,
11 Und Israel aus dem Lande führte / — Denn ewig währet seine Huld!
og førte Israel ut fra dem, for hans miskunnhet varer evindelig,
12 Mit starker Hand und ausgerecktem Arm. / — Denn ewig währet seine Huld!
med sterk hånd og med utrakt arm, for hans miskunnhet varer evindelig;
13 (Dankt) dem, der das Schilfmeer in zwei Teile spaltete / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som skar det Røde Hav i stykker, for hans miskunnhet varer evindelig,
14 Und Israel hindurchziehen ließ, / — Denn ewig währet seine Huld!
og lot Israel gå midt gjennem det, for hans miskunnhet varer evindelig,
15 Doch Pharao und sein Heer ins Schilfmeer trieb. / — Denn ewig währet seine Huld!
Og kastet Farao og hans hær i det Røde Hav, for hans miskunnhet varer evindelig;
16 (Dankt) dem, der sein Volk in der Wüste führte. / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som førte sitt folk gjennem ørkenen, for hans miskunnhet varer evindelig;
17 (Dankt) dem, der mächtige Könige schlug / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som slo store konger, for hans miskunnhet varer evindelig,
18 Und stolze Könige tötete: / — Denn ewig währet seine Huld!
og drepte herlige konger, for hans miskunnhet varer evindelig,
19 Sihon, der Amoriter König, / — Denn ewig währet seine Huld!
Sihon, amorittenes konge, for hans miskunnhet varer evindelig,
20 Und Og, den König von Basan, / — Denn ewig währet seine Huld!
og Og, Basans konge, for hans miskunnhet varer evindelig,
21 Und ihr Land zum Erbe gab, / — Denn ewig währet seine Huld!
og gav deres land til arv, for hans miskunnhet varer evindelig,
22 Zum Erbe Israel, seinem Knecht. / — Denn ewig währet seine Huld!
gav Israel, sin tjener, det til arv, for hans miskunnhet varer evindelig;
23 (Dankt dem), der in unsrer Niedrigkeit an uns gedachte / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som kom oss i hu i vår fornedrelse, for hans miskunnhet varer evindelig,
24 Und uns von unsern Drängern befreite; / — Denn ewig währet seine Huld!
og rev oss ut av våre fienders vold, for hans miskunnhet varer evindelig;
25 Der allen Lebewesen Speise gibt. / — Denn ewig währet seine Huld!
ham som gir alt kjød føde, for hans miskunnhet varer evindelig.
26 Dankt dem Gott des Himmels. / — Denn ewig währet seine Huld!
Pris himmelens Gud, for hans miskunnhet varer evindelig!